23948sdkhjf

First movers fejrede 100 år med Metal

Metal Århus fejrede mekanikerklubbens 100 års jubilæum med en gigantisk fest og med nyheden om at fusionere med afdelingerne i Randers og Grenaa.
Jan Gintberg og Jacob Haugaard gjorde tykt grin med autobranchen, og de over 800 Metal-medlemmer nød det, da Mekanikerklubben i Metal Århus i lørdags fejrede sit 100 års jubilæum.

Ved indgangen til Musikhuset i Aarhus gav klubbens formand Lasse Bøttcher og den rotte-klædte Haugaard i Metal-farvet jakkesæt hånd til alle i døren, inden festen gik i gang.

I sin tale fremhævede Dansk Metals forbundsformand, Claus Jensen, Århus-klubben som pionerer i sin tid:

- Det var nogle utroligt fremsynede folk, der grundlagde Mekanikerklubben i Aarhus. De var "First movers", som man kalder det på moderne dansk, og var først med det absolut sidste nye. Da de besluttede at danne landets første mekanikerklub i Aarhus, var der kun 3430 indregistrerede automobiler i hele landet. Faktisk var de næsten lige så langt fremme i skoene som datidens politikere.

- I dag skal vi huske at løfte blikket og se de muligheder, den teknologiske udvikling giver os.

Og vi skal være på forkant, så teknologierne bliver omsat til arbejdspladser og nye opgaver for medlemmerne. Uanset om det handler om selvkørende biler, robotter eller nye brændsler, sagde Claus Jensen og ønskede tillykke. Samt roste Aarhus-klubben og formand Lasse Bøttcher, der også holdt tale om fortid kontra nutid, resultater og muligheder.

Som nyhed blev det nævnt, at afdelingens generalforsamling lige har truffet en historisk beslutning om at fusionere med Metal Randers og Metal Grenå.

Aftenen sluttede af med dans og stort festfyrværkeri over de hejste Metal-flag.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094