23948sdkhjf

Bilen skal på nettet

Tyske Bosch er langt fremme i udviklingen med at gøre bilen til en del af internettet. Det skal sikre bedre sikkerhed og mere effektiv kørsel.
Den tyske industrigigant Bosch vil levere teknologi til at tilslutte bilerne til internettet og på den måde få bil og omgivelser til arbejde sammen.

- For 20 år siden revolutionerede internettet computeren. I de kommende år vil nettet revolutionere bilen. Bosch gør bilerne til en aktiv del af internettet – og giver bilisterne en lang række fordele. En nettilsluttet bil vil altid være en bedre bil, Ved at nettilslutte bilerne øges komfort, sikkerhed og effektiviteten, siger Wolf-Henning Scheider fra ledelsen hos Robert Bosch GmbH med ansvar for forretningsområdet Autoteknik.

Nettilslutning er på vej til at blive en megatrend i bilindustrien. Apple er på vej med CarPlay, sim integrerer iPhone med bilens elektroniske systemer og Bosch er på vej med MySpin, der, der integrerer iPhone- og Android-smartphones med bilen. Mobiltelefonens display vises på bilens hoveddisplay. Det gør brugen af apps i bilen meget nemmere, sikrere og mere praktisk.

Undgå trafikpropper

Fremover bliver bilerne selv sensorer, der samler informationer om deres omgivelser og udveksler dem med hinanden eller med en server. Disse såkaldte floating car data skaber dynamiske kort, som forbedrer sikkerheden. F.eks. vil bilens fører på sit display se en kurve forude , men via de indsamlede data ved navigationen, at der er isglat eller trafikkø forude. Det betyder, at person- eller lastbiler kan forhindre harmonikasammenstød eller køre ind trafikprop. Systemet kan enten advare bilens fører eller automatisk påbegynde opbremsning.

Der findes allerede nogle områder, hvor biler kommunikerer med omverdenen. Et eksempel er eCall service, der vil blive obligatorisk inden for EU i 2015. Hvis der sker en ulykke, vil bilerne automatisk foretage nødopkald. Dette aktiveres f.eks. af de samme sensorer, der udløser airbaggen. Det kan reducere den tid, det tager for redningsmandskabet at komme frem.

Forbedre trafiksikkerhed

Automatiserede og tilsluttede biler kan ifølge Bosch sørge for, at trafikflowet forbedres med op til 80 procent. Bosch peger desuden på, at at antallet af trafikdræbte kan reduceres med op til 90 procent, hvis bilerne i stigende grad bliver automatiseret.

I bestræbelserne på at gøre bilen til en del af internettet er Bosch ikke blot i tæt dialog med globale bilproducenter, men også med innovative virksomheder inden for andre brancher – i Europa, Nordamerika og Asien.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094