23948sdkhjf

Stort træf for elbiler lørdag

Dansk Elbil Komité: Se og prøvekør alle de nyeste elbiler på én gang og find ud af hvilken opladning, der passer til behovene på lørdag den 24. maj kl. 13-17, når der inviteres til stort elbiltræf hos elbiloperatøren Clever i København SV.
Udbuddet af elbiler vokser, og hvis man er blandt de mange, der overvejer at købe en elbil næste gang, bilen skal udskiftes, så er der nu muligheden for ikke blot at se alle de nyeste elbilmodeller, men samtidig høre medlemmerne af Dansk Elbil Komité fortælle om deres egne erfaringer med at køre på strøm. Det sker, når Dansk Elbil Komité inviterer til elbiltræf hos elbiloperatøren Clever på Teglholmen.

Der vil være mulighed for at se alle de nye elbil-modeller – herunder Tesla Model S – og for at finde ud af med hvilken form for opladning og ladeboks, man får mest ud af sin elbil. Bilmodellerne præsenteres af bilimportørerne og lokale forhandlere, mens Clever viser forskellige ladeløsninger til opladning både hjemme og på farten.

Har man selv en elbil, kan man også komme og vise den frem og dele sine oplevelser med andre, der også har strøm i blodet.

Nogle af medlemmerne i Dansk Elbil Komite har mere end 20 års erfaring med at køre elbil og ved derfor også meget om, hvad der er sket siden Ellerten og frem til Teslaen.

Der vil også være mulighed for at prøvekøre nogle af de nye elbil-modeller, ligesom True Cousins, som er kendt for Europas hurtigst accelererende elektriske motorcykel og elbil - 0 til 100 km/t på 1,76 sekunder, kommer og viser deres materiel.

Endelig vil DTU-elektro og NEVIC være til stede og fremvise deres testfaciliteter og forsøgs-elbiler – og muligvis også en elektrisk kanalbåd. Med andre ord, der er alle muligheder for at blive helt elektrisk, oplyser Per Jørgensen Møller fra Dansk Elbil Komité.

Det hele sker lørdag den 24. maj klokken 13-17 i Støberigade 12-14, 2450 København SV.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078