Karteldannelse? Det må være en joke
Jesper Ohmsen, direktør hos TekTrol mener, at størstedelen af kritik af rustbeskyttelsesbranchen, som Henrik Brandes leverede i Motor-magasinet nr. 11 den 21. marts, er forfejlet.
Selv om der er flere rettelser af fakta, er jeg ikke komplet uenig med Henrik Brandes sidste bemærkninger. Til en begyndelse, så er ML-metoden ikke opkaldt efter Morten Larsson (hvem er han?), men efter Sven Laurin, teknisk chef i en årrække hos svenske Motormännen. Æres den, som æres bør.
Det nævnes, at opløsningsmidlet i rustbeskyttelsesmidler er benzen. Det er det naturligvis ikke. Opløsningsmidlerne, der anvendes, er oftest terpentin. I nogle produkter anvendes vistnok petroleum, og enkelte produkter har vand som opløsningsmiddel. Vandbaserede produkter bør i sagens natur ikke anvendes i bilens hulrum.
Terpentin opløser hverken plastik eller silikone. Det gør benzen i øvrigt heller ikke. Terpentin kan i nogle tilfælde få en gummiliste til at kvælde, hvilket vil sige, at materialet midlertidigt udvider sig let. I praksis holder man produkterne så vidt muligt fra gummilister, og det er sådan set dét.
Det er ikke korrekt, at koncentrationen af opløsningsmidler "desværre i gennemsnit udgør 65-70 procent". De anvendte produkter, fra TekTrol i hvert fald, er udviklet til maksimalt, i gennemsnit, at indeholde de tilladte 37,5 procent som er en max-grænse i VOC-bekendtgørelsen. Produkterne opfylder i øvrigt de skrappeste tekniske normer på området, de svenske SS 186511 og SS 186512.
I trit med tiden
Henrik Brandes tegner ved hjælp af fejlagtige fakta et billede af en branche, der ødelægger bilerne med gammeldags produkter. Dette billede er lodret forkert og må betegnes som lettere absurd. Vores arbejde består i at forlænge bilers levetid, og de fleste produkter på det danske marked har bevist deres værd gennem mange år. Det ville være ret vanskeligt at drive en forretning gennem længere tid, hvor man ødelægger tingene.
Det er selvfølgelig korrekt, at bilerne ændrer sig, og rustbeskyttelsesbranchen ændrer sig sideløbende. Der udarbejdes eksempelvis sprøjteskemaer for alle væsentlige, nye bilmodeller på det danske marked. Skemaerne tager udgangspunkt i, hvordan bilen er samlet, og angiver hvor man må, og hvor man ikke må, behandle, som for eksempel tæt på følsom elektronik.
Kartel-debat skudt forbi
Karteldannelse? Det må være en joke. Konkurrencestyrelsen skal være hjerteligt velkommen, og de vil kunne se frem til en kort dag på kontoret. Enhver der kommer i berøring med rustbeskyttelsesbranchen vil hurtigt erfare, at enhver tale om ’kartel’ er skudt ganske langt forbi. Der er et rigeligt og varieret udbud både på behandlings- og produktsiden, og konkurrencen trives i bedste velgående. Spørg blot enhver rustbeskytter eller produktleverandør.
Jeg er enig i, at den vitterligt lille mobilitet blandt produktkunder på tværs af de forskellige mærker er bemærkelsesværdig. Barrieren for produktskifte er nok ofte noget med ’angsten for det ukendte’, og at man har bundet sin forretning, og dermed noget identitet, op på ét bestemt produkt. Det er størrelser, der kan være svære at pille ved. Så er der selvfølgelig også alle de tilfredse kunder, som bare er glade for de produkter, de bruger; fred være med dem.
At have to eller flere produkter på sit værksted opleves nok sjældent som en praktisk gevinst, og det kan være ’forbudt’ af hovedleverandøren. Sådan er de vilkår, vi arbejder med. Men vi fortsætter med at prøve, ikke sandt?
Rustbeskyttelse i Danmark anno 2014 er nødvendig, tidssvarende, udpræget konkurrenceudsat og spændende at beskæftige sig med.
Jesper Ohmsen
Direktør, TekTrol Anti Rust A/S
