23948sdkhjf

Rekordlave bilpriser fortsætter

Småbilernes salgstal holdes kunstigt oppe på grund af priskrigen, mener Autobranchen Danmark.
Nye tal fra Danmarks Statistiks konjunkturindikator for bilhandlen forudsiger også lave priser fremover, selvom de allerede ligger på et rekordlavt niveau. Derfor forventer bilforhandlerne også et højt bilsalg den kommende tid, hvor priskrigen i mikrobilsegmentet har betydet et eksplosivt bilsalg den seneste tid.

Jens Brendstrup, administrerende direktør i AutoBranchen Danmark, forklarer udviklingen med, at bilfabrikkerne konstant underbyder hinanden:

- Der hersker regulær priskrig på markedet for mikrobiler, og det betyder, at de små bilers salgstal holdes kunstigt oppe. Nye tal forudser fortsat lave priser, og derfor forventer jeg, at det høje bilsalg vil fortsætte det næste stykke tid.

Forhandlere optimistiske

De nye tal for konjukturindikatoren viser, at selvom bilpriserne er lave, er der en vis optimisme på vej ind i autobranchen. Især forhandlernes forventninger til omsætningen er stigende, idet 89 procent af de adspurgte forhandlere tror på en stigende omsætning. Det svarer til en stigning på syv procentpoint sammenlignet med sidste måned.

Afgift skævvrider bilsalget

Jens Brendstrup peger herudover på uhensigtsmæssighederne ved registreringsafgiften som den dybere årsag til mikrobilernes popularitet. Staten kræver 105 procent i registreringsafgift af de første 80.500 kroner af bilers afgiftspligtige værdi – alt derover pålægges 180 procent. Mikrobilernes lave værdi gør, at de aldrig når op på den høje sats.

- Vi har desværre en meget ulogisk registreringsafgift, der straffer danskerne urimeligt for at købe biler, der blot er en smule dyrere end mikrobilerne. Logikken i systemet er til at overse. Man bør i stedet hurtigst muligt lave en provenuneutral omlægning til en miljøvenlig afgift, der afhænger af bilernes CO2-udledning – til gavn for forbrugerne, forhandlerne og staten, siger Jens Brendstrup.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078