23948sdkhjf

Tandremssværktøjer skal spare tid og penge

Tandremssystemet er en vital del af moderne motorer, og derfor kræver udskiftning de helt rigtige teknikker og værktøjer, påpeger SKF.
SKF Vehicle Aftermarket har udvidet sortimentet af specialværktøjer og kan nu tilbyde ti nye værktøjssæt, som gør det nemmere for værkstederne at udføre en hurtig og præcis reparation af tandsremssystemet på en lang række populære bilmodeller.

På de fleste tandremsdrevne motorer er det vigtigt at bruge specifikt værktøj i forbindelse med udskiftning af systemet. Komponenter, som knastaksel, krumtap og selv indsprøjtningspumpen skal synkroniseres og låses i de korrekte positioner, når den gamle tandrem og andre komponenter er blevet demonteret, og det nye sæt skal monteres. Fejl kan forårsage dyre og uoprettelige motorskader. Med SKF’s tandremssværktøjer kan reparation og udskiftning af komponenter samt synkronisering og låsning ske hurtigt, sikkert og korrekt, forsikrer selskabet.

Hvad er fordelene?

I stedet for et stort, omfattende og dyrt "all-in-one" sæt, som indeholder værktøjer til hver enkelt motortype, har SKF designet ti mindre sæt, som hver dækker over en gruppe af ens og populære motorkonstruktioner. Derfor kan værkstedet vælge netop det sæt, som passer til deres kundegruppe – og dermed spare både plads og penge.

Alle værktøjssæt har vedlagt instruktioner, som trin for trin beskriver, hvordan systemet låses korrekt.

Værktøjet leveres i en robust boks som er nem at transportere, hvis nødvendigt.

Der kan bestilles individuelle dele til værktøjssættet Hvis noget går i stykker eller, hvis man mister en del, så er det er ikke nødvendigt at skifte hele sættet.

- I Europa er 68 procent af motorerne drevet af tandremsteknologi. Fejl på systemet er meget kostbart og tidskrævende. Derfor har SKF udviklet disse specifikke værktøjer for at supportere værkstederne i deres daglige arbejde og hjælpe dem med at udføre perfekte reparationer første gang. Udviklingen af disse nye sæt er endnu et skridt mod SKF’s mål om at levere en portefølje af specifikke værktøjer, som kan være med til, at kunderne sparer tid, penge og er fuldt ud tilfredse, siger Robert Arnved, salgschef SKF Vehicle Aftermarket, Danmark.

De ti tandremsværktøjssæt dækker i alt 90 tandremssæt samt tandremssæt med vandpumpe og passer til mere end 5000 applikationer i den europæiske bilpark.

SKF Vehicle Aftermarkets portefølje af værktøjer indeholder 16 sæt i alt.

Mere på www.vsm.skf.com eller SKF’ Iphone App
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078