23948sdkhjf

Tjek på udgifter for både kunder og leverandører

Efter otte måneders udviklingsarbejde er CostSpotter nu klar til at blive brugt af både værksteder, grossister og importører i autobranchen som et effektivt dialogværktøj til pristjek.
Er prisen på de reservedele og brugsartikler, værkstedet benytter, optimale, og er grossisternes og importørernes indkøbs- og salgspriser årsag til, at nogle ordrer går til konkurrenterne?

Det har ikke tidligere været så nemt at tjekke prisniveauet. Men nu er det blevet muligt med det nye dialogværktøj CostSpotter. Efter otte måneders udviklingsarbejde tilbydes værktøjet nu til forskellige aktører i autobranchen.

CostSpotter bruger sloganet "Viden der ses på bundlinjen". Med det menes der, at de oplysninger og tal, der står på en faktura, giver et direkte afkast på kunden bundlinje, når fakturaerne har været en tur igennem systemet hos CostSpotter. Ved at benytte systemet, vurderer Michael Mikkelsen, kan brugerne i visse tilfælde spare op mod 20 procent på deres indkøbspriser. Han og Karsten Baagø Meldgaard er idemænd og hovedaktionærer i den nye autobranchevirksomhed.

Godt overblik

- Ideen med CostSpotter er at give indkøbere et dialogværktøj, når de forhandler aftaler med deres leverandører. De kan få et hurtigt samlet overblik over, hvad de har købt af for eksempel reservedele og forbrugsvarer hos de enkelte leverandører, og hvordan prisudviklingen har været, forklarer Michael Mikkelsen.

Langt de fleste fakturaer sendes i dag elektronisk, og de tilmeldte virksomheder skal kun sætte deres system op til at videresende en kopi af fakturaen til CostSpotter. Kunderne får således ikke noget ekstra arbejde med det. Men de får til gengæld en månedlig rapport over deres indkøb, kategoriseret på de forskellige varegrupper, så de kan følge prisudviklingen meget nøje. Den kan de også benytte i forhandlinger med grossisterne. Rapporterne kan bruges til benchmarking, men en kunde kan ikke se, hvad eksempelvis andre får i rabat.

- Og det er ikke alene priserne på produkterne, men det kan også fortælle om "bløde værdier" som for eksempel betalingsbetingelser, supplerer Karsten Baagø Meldgaard..

Kan bruges af alle

De primære kunder er alle, som handler hos en grossist. Det er både de autoriserede og de frie værksteder, hvor langt de fleste, der er med i værkstedskæder, har faste indkøbsaftaler med grossisterne. Men også sådanne aftaler skal forhandles jævnligt, og her kan en rapport fra CostSpotter være et godt værktøj, fordi den præcis fortæller, hvad der er købt, hvad det har kostet, og hvilke særlige aftaler der i øvrigt er.

- Det er dog ikke kun et overblik over reservedele og forbrugsvarer, som benyttes i reparationsarbejdet. Systemet kan også sættes op til, hvad der ellers købes ind af eksempelvis strøm, telefon, kontorartikler og forsikringer, siger Michael Mikkelsen.

CostSpotter er dog ikke kun for værkstederne. Det er også blevet godt modtaget, når det er blevet præsenteret for importører, grossister og indkøbsforeninger. De får også et godt redskab, når de skal i dialog med deres kunder.

- Specielt for indkøbsforeninger er CostSpotter systemet et spændende værktøj, fordi systemet fortæller om indkøbsmønstre og indkøbstal på medlemmernes indkøb. Desuden letter systemet administrationen på et kædekontor. Mange indkøbsforeninger bruger i dag oplysninger baseret på tal fra foreningens leverandører om medlemmernes indkøb. Med CostSpotter vil oplysningerne være baseret direkte på medlemmernes indkøb, og det vil gøre oplysningerne mere korrekte, forklarer Michael Mikkelsen.

Besparelser er fortjeneste

- Vi har lavet nogle test, som viser, at man som indkøber kan spare op mod 20 procent, og det er jo direkte på bundlinjen, pointerer Michael Mikkelsen. Han understreger også, at CostSpotter er fuldkommen neutral i forhold til leverandørerne. Opgaven er udelukkende at dokumentere, og dermed fremskaffe et godt beslutningsgrundlag til forhandlinger. Dem kan de så bruge eller lade være.

For at benytte CostSpotter betaler man et startgebyr samt herefter et løbende fast månedligt beløb. CostSpotter fungerer fra tilmeldingsdagen og fremad, men hvis kunden ønsker det, er det også muligt at gå tilbage og finde historiske data.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11