23948sdkhjf

Priskrig på mikrobiler giver flere biler i familierne

Helt nye tal fra Det Digitale Motorregister viser, at der i februar 2014 er solgt 14.123 personbiler, hvilket svarer til en stigning på 21 procent sammenlignet med februar 2013. Der hersker en regulær priskrig på markedet for mikrobiler, og det medvirker til, at salgstallet holdes oppe. De lave priser på mikrobilerne betyder, at det efterhånden er blevet mere normalt at have flere biler i familien.
Bilfabrikkerne kæmper fortsat om mikrosegmentet, og det gør, at bilpriserne på de små biler aldrig har været lavere. Mikrosegmentet havde de sidste halvår 2013 en faldende markedsandel, men som konsekvens af de fortsat faldende priser, er mikobilerne markedsandel steget til 36 procent, som man også så i starten af 2013.

Adm. direktør i AutoBranchen Danmark, Jens Brendstrup, forklarer, at mikrobilerne primært bruges som nummer to bil:

- Priserne er nede på et niveau, hvor der er flere familier, som har råd til at købe en nummer to bil, og mikrobilerne er et oplagt valg til sådan en bil. Det er min opfattelse, at tilbage i 2011, hvor mikrobilerne kom på markedet, var det primært til familier og enlige, der ikke havde et køretøj i forvejen. Men nu, hvor priserne er helt i bund, er det primært familier, der skal bruge en ekstra bil.

Mikrobilens fremgang sker på bekostning af minibilen, der tidligere var danskernes foretrukne nummer to køretøj. Tal fra Danmarks Statistik viser, at der har været et fald i andelen af familier med bil samtidig med, at der sidste år var knap 11.000 flere familier med to eller flere biler i familien. Samme stigning så man også i 2012. Det støtter bilforhandlernes oplevelse af, at danskerne har flere biler i familien.

I 2013 blev der solgt knap 20.000 færre dieselbiler sammenlignet med 2012 på trods af et rekord højt bilsalg i 2013, og Jens Brendstrup ser fortsat et skifte mod benzinbilerne på bekostning af dieselbilerne:

- De første to måneder af 2014 udgør dieselbilerne 25 procent af bilsalget, hvilket svarer til et fald på fire procentpoint, hvis man sammenligner med samme periode i 2013. Det er et ret stort skifte, set i lyset af det allerede faldende dieselbilsalg i 2013, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073