Magnussen lavede hattrick i Aarhus
- Det har været en fantastisk weekend for Telesikring Racing på en fed bane i smukke omgivelser og med en helt speciel stemning. Alt spillede bare perfekt i denne weekend, og det skyldtes ikke mindst teamet, som endnu en gang beviste, at de simpelthen er de dygtigste folk, man kan have med på holdet, sagde en lykkelig Jan Magnussen efter præmieoverrækkelsen.
Det var andet år i træk, at DTC-serien var inviteret til den jyske hovedstad for at afvikle en mesterskabsafdeling i forbindelse med Classic Race Aarhus.
Casper Elgaard blev igen nummer to, og hans gamle teamkollega John Nielsen tog det tredje trin på podiet.
Næste og tredje afdeling af Danish Thundersport Championship afvikles den 21.-22. juni på Rudskogen Motorcenter i Norge.