23948sdkhjf

Udvider med nyt bilhus i Rødovre

I dag den 10. februar åbner Andersen Biler et nyt bilhus i Rødovre ud til en af de største indfaldsveje til København, Jyllingevej. Samtidig bliver Andersen Biler forhandler af endnu et bilmærke – japanske Nissan.
Andersen Biler har i forvejen forretninger i Roskilde, Ballerup, Herlev og København. Deres mål er at blive Storkøbenhavns foretrukne bilforhandler, og derfor udvider Andersen Biler nu med et bilhus i Rødovre.

- Det skal være let for vores kunder at komme til og fra forretningen, og derfor har vi længe ledt efter den helt rigtige placering, fortæller Martin Frykmann, som ejer Andersen Biler sammen med Peter Selck. Martin Frykmann og Peter Selck har været på udkig efter en god placering i Rødovre-området gennem halvandet år, og valget er faldet på Sandbækvej 3A, med facade lige ud til Jyllingevej. Her vil Andersen Biler forhandle Citroën, som de har over 30 års erfaring med at sælge og servicere. Der bliver også plads til en fornyelse, idet Andersen Biler i forbindelse med udvidelsen har fået mulighed for at forhandle Nissan. Nissans danske landechef Ralph Gonsalves ser frem til at samarbejde med Andersen Biler:

- Vi er rigtig glade for den samarbejdsaftale, vi har underskrevet med Andersen Biler vedrørende forhandling af Nissan i Storkøbenhavn. Nissan er i kraftig vækst i Danmark, og med denne styrkelse af vores danske forhandlernetværk, har vi alle forudsætninger for at fortsætte den positive udvikling, siger han ifølge en pressemeddelelse.

Med både Citroën og Nissan på samme adresse får Andersen Biler mulighed for at sælge biler i flere segmenter. Når Andersen Biler åbner i Rødovre, så bliver det med erfarne medarbejdere. Salgsdirektør for bilhuset i Rødovre, Mikkel Skjellerup, har 13 års erfaring med Citroën, og værkfører Morten Hyllekrog har ti års erfaring med Nissan. De skal, sammen med de øvrige medarbejdere, sørge for, at det nye bilhus kan leve op til Andersen Bilers ambition om at have branchens mest tilfredse kunder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109