23948sdkhjf

Skærpede testkrav rammer mikrobiler hårdt

De stadig skrappere krav til bilers sikkerhed rammer nu især de helt små biler, der får sværere ved at nå de maksimale fem stjerner, viser årets anden Euro NCAP-test.
Heller ikke årets andet kvartal bød på travlhed hos Euro NCAP, hvor bare to biler var på testrampen hos det fælleseuropæiske sikkerhedssamarbejde.

Her blev det, helt som forventet, til fem overbevisende stjerner til Mercedes-Benz’ nye C-Klasse. Til gengæld måtte Hyundais lille i10 nøjes med fire stjerner. Hyundais nye mikrobil har ellers fået pæne ord med på vejen af blandt andre FDM, men de stadig skrappere krav til nye bilers sikkerhed begynder nu at gøre ondt på især de mindste modeller.

- Den nye Hyundai i10 er på mange måder en meget vellykket bil. Når den alligevel "kun" klarer sikkerhedstesten til fire stjerner, skyldes det, at Euro NCAP fra årsskiftet skærpede kravene endnu en gang. Vi kommer således nok til fremover at se en del biler i denne klasse, der har svært ved at klare testen til fem stjerner på grund af deres størrelse og deres ofte begrænsede mængde sikkerhedsudstyr, siger FDMs repræsentant i Euro NCAP, Søren W. Rasmussen.

Mens der altså er fire stjerner til Hyundai i10, funkler de maksimale fem stjerner over Mercedes-Benz’ C-Klasse.

- At Mercedes-Benz’ C-Klasse består sikkerhedstesten til fem flotte stjerner, er helt som forventet. Men udover en omfattende sikkerhedspakke, der er standard, fås C-Klassen også med en lang række ekstra sikkerhedsudstyr, der gør bilen endnu mere sikker for både passagerer og medtrafikanter. Desværre betyder det høje danske afgiftsniveau, at vi næppe skal forvente at se dette udstyr finde vej i større stil til Danmark, siger Søren W. Rasmussen.

Man kan læse mere og se video, samt tidligere Euro NCAP-test, på www.FDM.dk/euroncap.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094