23948sdkhjf

Eventyr og velgørenhed i ét rally

Fire unge mænd, hvoraf en er ekspedient hos FTZ, deltager 14.juni i et to ugers tysk velgørenhedsrally rundt om Østersøen sammen med 130 andre biler. Rallyet hedder The Baltic Sea Circle og er verdens nordligste, der blandt andet runder Nordkap over 16 dage og 7500 kilometer gennem 10 lande. Det har et reglement, der forbyder brug af GPS og kræver, at man ikke benytter motorveje samt deltager i en minimum 20 år gammel bil. Det danske team skal køre turen i en rustik Audi 100 rallybil.

- Vi indbetaler selv et beløb til velgørenhed og skal derefter ud og samle ind blandt virksomheder og privatpersoner. 50 procent af beløbet går til velgørenhedsformål, som løbsarrangørerne bestemmer, og 50 procent råder vi over. Vi har bestemt os for et lettisk børnehjem, som vi kommer forbi og donerer beløbet til på ruten. Vi synes, det er en rigtig god måde at bruge sommeren på - lidt eventyr og velgørenhed for værdigt trængende, siger Erik Iversen, FTZ.

Sponsorer for teamet er Bridgestone Danmark, Medicom, FTZ og Gentofte Bilsyn.

Eventyrerne har base i Sønderborg men er også bosiddende i Odense og Århus. Man kan se mere på http://balticrally.superlative-adventure.com
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093