CAC og au2parts i fortsat vækst
Rekordomsætning i 2013 hos Carl Christensen, hvor også 2014 er begyndt positivt.
- Til trods for et hårdt 2013 i autobranchen kan vi glæde os over CACs positive udvikling, der ser ud til at fortsætte her i 2014. Således ligger salget i de første fire måneder mere end 15 procent højere end i 2013, udtaler CAC"s adm. direktør, Thomas Jensen.
Det er særligt salgsudviklingen hos au2parts grossisterne, der tegner sig for stigningen, oplyser CAC i en pressemeddelelse. Au2parts kæden har udvidet kundebasen betydeligt og opnået væsentlig større markedsandel.
- Den positive udvikling for au2parts grossisterne tilskrives i høj grad, at dygtige medarbejdere forstår vigtigheden af, at en god leverandør skal opfylde kundernes behov for, at varerne leveres her og nu. Grossisterne er også medvirkende til at gøre hverdagen lettere for værkstederne med markedets mest brugervenlige katalog, tekniske servicefaciliteter og administrative løsninger med mere, siger Thomas Jensen og tilføjer:
- Den stigende aktivitet lægger pres på de fysiske rammer hos CAC og den ekstra plads, der blev tilvejebragt i 2012 og 2013, er ved at være opbrugt. Vi arbejder derfor allerede nu med at sikre vores fysiske rammer.