23948sdkhjf

SKAD forklarer OEM kvalitet på dele

Værksteder må stå fast på, at der er dokumentation for reservedeles kvalitet mener SKAD, der har lagt en åben vejledning på sin hjemmeside.
Taksatorer presser mekanikere til at bruge dele, der ikke altid er dokumenteret gode nok, og taksatorerne ved ikke altid, hvad de har med at gøre – selv om det er op til forsikringsselskaberne, at leverandørerne til de krævede alternative dele kan dokumentere delenes materialestyrke, holdbarhed og pasform.

Derfor har køretøjsbyggernes og autoopretternes specialorganisation, SKAD, nu lagt en kort vejledning om OEM-kvalitet på sin hjemmesides åbne del, www.skad.dk.

- Vores medlemsværksteder oplever, at taksatorerne, allerede fra det første år i en bils liv, presser på for, at værkstedet skal bruge alternative dele i form af karrosseridele, kofangere og lygter. Men det nytter ikke, at forsikringsselskaberne bare læner sig tilbage; de skal sikre sig, at de krævede leverandørers dele er certificerede og lever op til kravene omkring sikkerhed, hvis bilerne skal have samme kvalitet efter endt reparation som før skaden skete, siger direktør i SKAD, Thomas Krebs.

Derfor er vejledningen på hjemmesiden både til taksatorer samt mekanikere, men også almindelige bilister, som ønsker indsigt i fagligt korrekt karrosseriarbejde.

I vejledningen er anført, at alternative dele kan være i orden, såfremt delene er kontrolleret og forsynet med et certifikat, der garanterer, at delene også overholder de strenge OEM krav, som bilfabrikkerne stiller. Mange af disse dele har passiv sikkerhedsmæssig funktion, hvilket kan betyde, at hvis delen ikke har den fornødne kvalitet, så forsvinder de oprindeligt tildelte NCAP crashtest-stjerner, og bilen er ikke længere så sikker som før at køre i efter endt reparation.

Det betyder OEM kvalitet

OEM betyder, at dele er fremstillet af den fabrik, der leverer dele til bilproducenten, og disse dele bliver monteret i produktionen. Fabrikken behøver ikke nødvendigvis være bilfabrikken selv, men kan også være en underleverandør til fabrikken.

OEM kvalitet betyder, at en del, produceret af en alternativ leverandør, er fremstillet i samme kvalitet som OEM. Dette omfatter blandt andet sikkerhed, materialestyrke, pasform og holdbarhed.

For at kunne dokumentere dette, skal producenten lade delene afprøve ved omfattende tests af et akkrediteret prøvningslaboratorium for at sikre at kvaliteten er den samme som OEM.

De certifikater, som afprøvningsorganet udarbejder, skal leverandører stille til rådighed overfor eksempelvis forsikringsselskaber og værksteder for at dokumentere, at de leverede dele overholder OEM krav. Kan disse certifikater ikke leveres, eller omfatter godkendelser kun eksempelvis pasform, så er der ikke sikkerhed for, at delen har samme egenskab som en OEM del.

- Det er ene og alene forsikringsselskabets taksator, der afgør hvilke dele der skal monteres ved en reparation, og dermed er det taksatoren, der skal stå inde for bilens tilstand efter reparation, understreger Thomas Krebs.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094