23948sdkhjf

Ny Yaris skal sætte hybrid-rekord

Salget af markedets mindste hybridbil, Yaris Hybrid, er i højt gear. Modellen vil øge salget yderligere, vurderer mærkets danske importør.
Så er den næste Toyota Yaris på vej – japanernes bil i det skarpe segment B med for eksempel de godt sælgende Peugeot 208 og Renault Clio samt den nye Volkswagen Polo. Som nu er Yaris 2015 fortsat en kompakt hatchback med forhjulstræk, benzin- og dieselmotorer – men som noget helt unikt i klassen som hybrid.

Men har en hybrid i denne klasse en reel chance i Danmark? Toyotas pressechef, Anders Tystrup, svarer på et par skarpe spørgsmål:

Hvilken variant satser I på bliver den mest solgte i Danmark?

Anders Tystrup: Yaris har traditionelt altid solgt mest med benzinmotor, hvor især den kvikke 1,3-liters benzinmotor er populær. I 2012 introducerede vi Yaris med hybridmotor, og det har ændret kraftigt på fordelingen. Faktisk var hver femte Yaris i 2013 med hybridmotor. Vi har en forventning om, at andelen af Yaris med hybridmotor vil stige.

Hvornår introducerer I den nye Yaris, og til hvilken pris?

Anders Tystrup: Den nye Yaris introduceres i Danmark efter sommerferien. Priserne er endnu ikke klar, men vi forventer at have priser klar til juli.

Vel er priserne på den nye Toyota Yaris ikke klar, men priserne på de eksisterende modeller giver en indikation. Frapriserne på den nuværende Yaris er følgende: Yaris 1,0-liters benzin: fra 114.995 kroner, Yaris 1,3-liters benzin: fra 130.999 kroner, Yaris 1,4-liters diesel: fra 177.995 kroner og endelig Yaris 1,5-liters hybrid: fra 194.995 kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109