Sådan ser beskæftigelsen i autobranchen ud
Bilbranchen har fået udført en brancheprofil, der viser en fremragende lærlingesituation, men også at det halter på indvandrereområdet sammenlignet med den samlede beskæftigelse.
- Lærlingeområdet er en solstrålehistorie, hvor vi har mere end det dobbelte af gennemsnittet. Det vidner om et stort socialt ansvar og faglig bevidsthed gennem gode traditioner. Det er en branche, hvis jobfunktioner appellerer til de unge mennesker, som eksempelvis mekanikerne. Det høje antal lærlinge kan vi være stolte af i bilbranchen, siger Thomas Møller Sørensen, adm. direktør i Bilbranchen.
Hos Dansk Metal, der som fagforening repræsenterer mange mekanikere, anerkender man, at tallet er højt sammenlignet med andre brancher, men der er behov for forbedringer:
- Krisen har gjort, at mange nyuddannede er søgt til Norge eller har fået job i eksempelvis vindmøllebranchen. Den kommende tid vil mange også forlade arbejdsmarkedet og gå på pension, og arbejdsløsheden inden for autobranchen er ikke stor nok til at kompensere for det. Derfor har vi behov for at der bliver gjort plads til flere lærlinge, siger Lasse Bøttcher, formand for Autobranchen hos Dansk Metal i Aarhus.
Udviklingsområde
Et muligt vækstområde kunne være indvandrere og efterkommere. Her halter branchen efter, idet tallet for folk med baggrund i ikke-vestlige lande er på 3,5 procent mod godt fem procent i den samlede beskæftigelse – og fra vestlige lande er det mindre end to procent mod knap fire procent i den samlede beskæftigelse.
Lasse Bøttcher tror, årsagen hertil er, at der nogle steder i branchen stadig eksisterer fordomme på området:
- Derudover har dem, der starter på grundforløbet, det generelt svært i fag som dansk, matematik og naturfag. Det gør, at den gruppe har et større frafald på grunduddannelsen og derfor ikke kommer ind i branchen, forklarer Lasse Bøttcher.
Thomas Møller Sørensen mener, at grunden til de manglende indvandrere skal findes i, at de har en større gruppe ufaglærte, og dem benytter autobranchen meget få af.
- Men generelt hører jeg fra vores uddannelsesafdeling her i DI samt medlemmerne af Bilbranchen, at værkstederne generelt er gode til at tage de indvandrere ind, der er i branchen, og de formår at skabe et godt indtryk, fortæller han.
Krisens tabere
Når det kommer til at dele beskæftigelsen ud på underbrancher, er der store tabere i årene fra 2009 til 2013. Engros- og detailhandel med campingkøretøjer og små trailere med videre har oplevet et beskæftigelsesfald på 40 procent. Også karrosseriværkstederne og autolakererier har i samme periode været udsat for et fald på 25 procent.
Thomas Møller Sørensen ser tre årsager til, at der er sket et så stort fald i beskæftigelsen hos pladesmede og lakerere:
- En stor synder er krisen, for den har gjort, at folk er blevet mere økonomisk bevidste og derfor har undladt at få lavet småskader. Derudover har autolakererne slået sig sammen som større selskaber, der er blevet mere effektive, og derfor er beskæftigelsen på den konto faldet en smule. Også den lavere reparationsgrænse spiller ind. Hvorvidt den nylige forøgelse af denne grænse så vil få en effekt på antallet af ansatte, må vi vente lidt endnu med at se, siger han.
Generelt er der på beskæftigelsesområdet positivitet blandt bilforhandlerne, der tror på bedre tider og forventer flere ansatte i de kommende år. Direktøren i Bilbranchen er dog ikke helt så optimistisk:
- Jeg har mine tvivl, om beskæftigelsen generelt vil stige. Det især er blevet mere komplekst at være en mellemstor forhandler, og de små kæmper med at skulle udføre det samme arbejde med færre hænder. De større forhandlere vil nok ansætte flere, men for mange tror jeg, det vil være status quo, og nogle vil måske også gå ned i antallet af ansatte, lyder vurderingen fra Thomas Møller Sørensen.
Det er muligt at læse mere om DI's brancheprofil her: http://bil.di.dk/Statistik%20og%20analys...
