23948sdkhjf

Ambassadører på nettet

Stor tilfredshed med Motor-magasinets online nyhedsbrev blandt loyal læserskare.
Motor-magasinet har i marts gennemført en undersøgelse på nettet af avisens daglige online nyhedsbrev. Og der var rigtig flot kritik fra branchen.

Generelt er respondenterne meget tilfredse med nyhedsbrevet fra Motor-magasinet. 90 procent af respondenterne svarer, at de er tilfredse eller meget tilfredse, mens 8 procent forholder sig neutrale, viser en sammenfatning af hovedresultaterne.

Et overvejende flertal på 67 procent synes at frekvensen på udsendelserne (hver morgen) er passende.

De stofområder, som modtagerne er mest interesseret i, er i prioriteret rækkefølge: Generelle nyheder fra branchen. Nye anbefalinger, regler, krav og lovgivning inden for branchen. Samt fokus på nye produkter, ny teknologi og trends.

- Undersøgelsen viser desuden også, at en del af dem, der modtager nyhedsbrevet, samtidig har et abonnement. I alt 76 procent svarer, at de allerede har abonnement. Og blandt dem, der ikke har, svarer hele 27 procent, at det er sandsynligt eller meget sandsynligt at de på et tidspunkt vil vælge et abonnement, fortæller Jane Isbach, marketingchef hos Danske Fagmedier, som Motor-magasinet hører under.

Mange kommentarer

- At 76 procent svarer, at de har abonnement, vidner om en meget loyal læserskare, eftersom de vælger at følge med i Motor-magasinet på de platforme, vi stiller til rådighed. Det kunne også tyde på, at vi kan involvere vores kunder endnu mere – og knytte dem endnu tættere til mediet – både på www – hvor nogle i fritekstfeltet giver udtryk for ønske om udvikling – samt mere fleksibel adgang til indhold. Og der burde være et langt større potentiale for samtidig at nå vores kunder på sociale platforme, hvor Motor-magasinet slet ikke har slået igennem, siger Jane Isbach.

I alt var der 322 respondenter i marts måned, og rigtig mange af dem har taget sig tid til konstruktive kommentarer i fritekst-feltet, hvilket Motor-magasinet takker for og tager med i vores overvejelser for en forbedret fagavis.

Den samlede svarprocent i undersøgelsen var på cirka ti procent - og det er flot, påpeger Jane Isbach.

I en konkurrence blandt de mange respondenter blev der trukket lod om et supergavekort på 500 kroner fra gavekort.dk, og her blev vinderen Anders Klitlund fra FTZ i Hjørring.

Motor-magasinet siger tak til alle de læsere, der har svaret på spørgsmålene, og tillykke til Anders Klitlund.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093