23948sdkhjf

Sensorer skal holde fælgsalget i gang

De kommende regler for TPMS-systemer har betydning for mere end blot dæktrykket. Derfor er Alcar, der ellers kun gør sig i fælge, klar på markedet, hvilket de markerer med landsdækkende roadshows.
Der kommer hele tiden mere teknik i bilerne, og fra november skal alle nye typegodkendte køretøjer have et system til at overvåge dæktrykket, kaldet TMPS, der står for Tyre Pressure Monitoring System. For den aarhusianske virksomhed Alcar er vinklen på de nye systemer, at det skal være et supplement til deres kerneforretning. For det vigtige for dem er stadig, at de skal sælge fælge. Men ved altid at have en TMPS-løsning klar, så gør de livet nemmere for forhandleren. For det er nemlig ikke altid, at dæktryksensoren lige passer til fælgen. Indvendigt i fælgen er designet nemlig ofte vidt forskelligt, og det giver nogle udfordringer i forhold til, hvordan sensoren ser ud. Hos Alcar har de fået udviklet deres egen sensor, som passer på 98 procent af vognpakken. De sidste procenter dækkes af alternative sensorer, men det er i hvert fald sikkert, at de kan tilbyde en TPMS-sensor til alle de fælge, de har i deres produktprogram.

- Det gør, at vi kan levere en færdig løsning via vores webshop. Vi kan fortælle værkstederne, om de skal vælge den ene eller anden sensor, så den passer præcis til de fælge, de er ved at købe. Men også om den passer til det værktøj, de har ude på værkstederne, siger Michael Rabjerg, salg og marketing hos Alcar.

Interesse for sensorer

Deres løsning samt viden om TPMS uddelte de i syv byer på et roadshow fra 16.-24. juni. Fra Herning over Odense til Glostrup var der alle steder stor interesse.

- Generelt har der været god interesse for vores roadshow. Der er mange mennesker, der har spørgsmål, som vi kan besvare. Ofte har de bare hørt om eller set TPMS-systemer, men ikke selv prøvet kodningssystemer og haft en sensor i hånden, siger Michael Rabjerg.

Alcars sensor "T-pro" har en programmeringstid på bare otte sekunder. Det værktøj, de har til kodning af sensorerne, er leveret af ATEQ, og har fået navnet Alcar – VT56 OBDII. Den er designet til at kunne aktivere alle TPMS-sensorer og ikke mindst overføre data ved brug af OBDII-stikket, så man kan nulstille ECU’en, når en sensor skiftes, eller man ændrer position på hjulene.

Udover deres fysiske produkter arbejder arbejder de i øjeblikket på en stor opdatering, der vil være tilgængelig i midten af august. Alt i alt er det håbet, at sensorerne kan sørge for, at de også i fremtiden kan sælge masser af fælge. Men salget af sensorer er også en ekstraindtægt, som i dagens marked naturligvis ikke er en negativ ting.

- Vi håber selvfølgelig også, at fordi vi har et fuldt system, så kan vi generere noget mersalg, fortæller Rune Olsson, salgskonsulent for Sjælland og øerne.

Alcar har mere end 80 designs fordelt over de fire brands AEZ, DOTZ, Dezent og Enzo.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094