23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Peugeot Rally først afgjort på sidste hastighedsprøve

Der var kamp om sejren fra tidlig morgen til sen eftermiddag, da Peugeot Rally 2014 i weekenden blev afviklet på vejene omkring Slagelse. De førende i Danmarksmesterskabet i den hurtige 4WD-klasse, Ib Kragh/Mie Petersen, begge Juelsminde, lagde ud med at være hurtigst fra start, men de blev senere overgået af 2012-Danmarksmestrene Christian Jensen/Freddy Pedersen, Ans/Bjerringbro, der endte som vindere af generalklassementet.

Christian Jensen/Freddy Pedersen sejrede således med 4,7 sekunders forspring. De overtog første gang føringen i Peugeot Rally 2014 efter den fjerde af de tolv hastighedsprøver, hvorefter Ib Kragh/Mie Petersen slog igen og tilbageerobrede føringen fra hastighedsprøve 5. På den ottende hastighedsprøve kom Christian Jensen/Freddy Pedersen tilbage på førstepladsen, og her blev de løbet ud, selv om Ib Kragh/Mie Petersen sluttede af med at vinde løbets to sidste hastighedsprøver. På et tidspunkt var der også optræk til, at der skulle blive tæt kamp om tredjepladsen i løbet.

Tim Svanholt/Carina Møller, Roskilde/Herlev, overtog tredjepladsen om formiddagen, da Steen Andersen/Iben Louring, Brøndby/København, måtte udgå med en teknisk defekt, men så blev de indhentet af Brian Madsen/Anja Posorski, Slagelse/Rødding. Danmarksmestrene fra 2011 gjorde comeback efter næsten to års fravær fra dansk toprally, men så snart de havde fundet rytmen, var de med i topkampen og tog også en enkelt sejr undervejs, ligesom de hastigt halede ind på Tim Svanholt/Carina Møller. Men inden de kunne true dem, måtte de udgå med problemer med benzintilførslen.

Peugeot Rally - DM 4

1. Christian Jensen/Freddy Pedersen, Ans/Bjerringbro, Peugeot 208 T16, 1:09:13.900

2. Ib Kragh/Mie Petersen, Juelsminde, Peugeot 207 Super 2000, 1:09:18.800

3. Tim Svanholt/Carina Møller, Roskilde/Herlev, Mitsubishi Lancer Evo IX, 1:10:59.900

DM-stillingen efter DM 4

1. Ib Kragh/Mie Petersen, Juelsminde, Peugeot 207 Super 2000, 78 point

2. Christian Jensen/Freddy Pedersen, Ans/Bjerringbro, Peugeot 208 T16, 63 point

3. Tim Svanholt/Carina Møller, Roskilde/Herlev, Mitsubishi Lancer Evo IX, 56 point

4. Torben Petersen/Henrik Petersen, Randers/Hobro, Subaru Impreza WRX STI, 34 point

5. Max Christensen/Preben Jensen, Svenstrup/Tjele, Subaru Impreza WRX STI, 31 point

BREAKING
{{ article.headline }}
0.062