23948sdkhjf

Autobranchen skal passe på vinkelsliberen

De sidste ti år er arbejdspladserne i autobranchen blevet mere sikre, men der er stadig problemer med håndværktøj og ergonomien, melder Arbejdstilsynet.
Det er blevet mere sikkert at gå på arbejde i autobranchen, melder Arbejdstilsynet. Sidste år kørte de en indsats på psykisk arbejdsmiljø og ergonomien på arbejdspladsen, og sammenholdt med tidligere års indsatser er der sket en klar forbedring.

- Generelt er der færre ulykker i branchen i forhold til for ti år siden. Den positive udvikling er sket på grund af større bevidsthed og opmærksomhed på, hvad der skal til for at forebygge arbejdsskader, siger Lene Teilberg, landsdækkende tilsynschef hos Arbejdstilsynet for blandt andet autobranchen, og fortsætter.

- Virksomhederne arbejder aktivt med tingene, og det er en af årsagerne til, at der er sket en forbedring. De har godt styr på, hvordan kemiprodukter skal behandles. Det har været et langt, sejt træk med at få styr på rum- og procesventilation, men det er der styr på nu. Det er også vores indtryk, at det psykiske arbejdsmiljø er blevet forbedret, siger hun.

Forbedringen af det psykiske arbejdsmiljø skyldes ifølge Lene Teilberg både sidste års indsatskampagne, men også at virksomhederne har benyttet lejligheden til at søge om midler fra Forebyggelsesfonden til brug for deres arbejde på netop dette område.

Stadig fokusområder

Alt er endnu ikke perfekt på de danske værksteder. Selvom der sidste år var fokus på ergonomi i forbindelse med arbejdet på liften, så det et af de steder, hvor virksomhederne stadig kan sætte ind med en ekstra indsats. Det samme gælder håndværktøj.

- Der er stadig problemer med håndtering af håndværktøj som eksempelvis en vinkelsliber. Derudover kan ergonomien forbedres. Her er det især et problem med hjulskift, når der er spidsbelastningsperioder omkring sommer- og vinterdæk. Der kan værkstederne blive bedre til at kigge på tekniske hjælpemidler, så den undgår manuel håndtering foregår mere hensigtsmæssigt, siger Lene Teilberg, der endelig pointerer, at man skal være opmærksom på rod og uorden på værkstedet, da det ofte kan medføre ulykker, der kan give et langt sygefravær.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078