23948sdkhjf

På bilferie og forretningsrejse i luksusklassen

Sixt tilføjer Maserati og Tesla til deres udlejningsflåde i Europa. Sidste år startede den tyske afdeling med succes på at udleje superbilen Aston Martin. Nu følger Sixt Schweiz trop med Maserati, mens Sixt Finland føjer el-bilen Tesla til den eksklusive del af flåden. Dermed er endnu to eksklusive bilmærker nu en del af den voksende premium flåde i Europa.

Sixt er et af de store internationale biludlejningsselskaber, der har flest biler i luksusklassen, og de sidste skud på stammen er ingen undtagelse. Der er tale om modellerne Maserati Quattroporte S Q4 med en købspris i Danmark: fra 2.350.000 kr, Maserati GranCabrio Sport S der på danske plader koster mere end tre millioner kroner samt el-bilen Tesla S.

Maseratien kan lejes fra stationer i Zurich, Geneve og Lugano. Finland har allerede oplevet stor efterspørgsel på luksus-elbilen Tesla S, og i øjeblikket er der kun omkring ti Teslaer registreret i landet. Bilerne udlejes således på dagsbasis fra udvalgte Sixt-kontorer til priser, der gør en bilferie eller en forretningsrejse i luksusklassen mulig – også for helt almindelige dødelige.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125