23948sdkhjf

Ajour med alverdens autobranche

· Automechanika Shanghai, der for 10. gang blev afholdt i Shanghai New International Expo Centre fra 10. til 13. december, levede op til sin status som verdens næststørste Automechanika-fagmesse. Messen er Asiens førende indenfor autoreservedele, tilbehør, værkstedsudstyr med videre. Der kom i alt 4618 udstillere fra 38 lande, hvilket var en vækst på 12 procent i forhold til forrige messe. Det samlede udstillingsareal omfattede 17 haller og syv udendørs telte. Der kom 81.936 besøgende, en stigning på 14 procent sammenlignet med forrige messe, og de kom fra hele 141 lande. Næste udgave bliver afholdt 9.-12. december 2014. Mere information på www.automechanika-shanghai.com.

· Renault og teleselskabet Orange tester for tiden det ekstremt hurtige mobilnetværk 4G for brug i den nære fremtids biler, eksempelvis i forbindelse med Renaults allerede eksisterende R-Link. 4G åbner op for at omdanne bilen til et virtuelt kontor med videokonferencer, mens børnene på bagsædet spiller online med deres kammerater.

· Den svenske bilproducent Volvo nedlægger 4400 job i forbindelse med en større effektivisering af selskabet, skriver AB Volvo i en pressemeddelelse i forbindelse med regnskabet for fjerde kvartal. Bilfabrikanten har tidligere meldt ud, at den ville skære 2000 af stillingerne væk. Hovedparten af de 4400 arbejdspladser vil blive nedlagt i løbet af i år. Volvokoncernen har tidligere lanceret et nyt strategisk program, der skal styrke resultatet for lastbilvirksomheden, oplyser Ritzau.

· Renault-Nissan Alliancen satte rekord med et salg på næsten 8,3 millioner biler i 2013, drevet af rekordsalg på de to største markeder, USA og Kina. Alliancen, som også omfatter russiske Avtovaz (Lada), steg således med 2,1 procent. Det er det femte år i træk med salgsfremgang. Renault solgte godt 2,6 millioner biler, Nissan over 5,1 millioner og Avtovaz godt en halv million.

· Ferrari satte ny prisrekord, da Bonhams afholdt auktion i ’Grand Palais’ i Paris. Der er tale om en Ferrari 275GTB/4 Berlinetta fra 1968, som blev solgt for vanvittige 16,6 millioner kroner, hvilket er rekord for modellen. Køberen er ukendt, men auktionshuset oplyser, at han kommer fra Fjernøsten.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078