23948sdkhjf

Første karrosseriteknikere klar til eksamen

For halvandet år siden startede FTZ Akademi konceptet Karrosseri og Skadecenter. Nu er de første klar til at afslutte eksamen.
Konceptet omkring karrosseriteknikere har fået en flyvende start, og nu er de første klar til at tage eksamen. 146 værksteder er i dag med, hvilket har betydet, at FTZ Akademi har ansat en medarbejder med karrosseri-baggrund til at varetage og servicere konceptets medlemmer, blandt andet med udlejning af svejseudstyr og support til reparationsanvisninger.

Da uddannelse er hjørnestenen i konceptet, blev der fra starten etableret et tæt samarbejde med Teknisk Skole Silkeborg. Det gælder både med at udvikle den helt rigtige uddannelse og også at få den gennemført af instruktører, der i forvejen har stor erfaring med efteruddannelse på højeste niveau.

- Det er glædeligt, at stort set alle i konceptet har startet den obligatoriske uddannelse op og er i gang med kurserne på skolen i Silkeborg. Det har således været en stor opgave og en aktivitet, der i dag fylder meget på skolens efteruddannelsesafdelingen. Men skolen har vist, at de kan leve op til forventningerne, og har klaret det til alles tilfredshed, siger Hans Erik Kristoffersen, leder af FTZ Akademi.

FTZ akademi og Teknisk Skole Silkeborg har i øjeblikket 13 hold i gang, og der er oprettet nye hold for at tilgodese efterspørgslen fra værkstederne. Uddannelsen strækker sig over et år, hvilket betyder, at det første hold er klar til eksamen, og har således taget hul på fire og sidste modul..

Her skal der gennemføres både en teoretisk og praktisk prøve, som efterfølgende vurderes af instruktørerne på skolen samt lederen af FTZ konceptet "Karrosseri og Skadecenter", Kristoffer Petersen.

- Når deltagerne herefter kan kalde sig karrosseriteknikere, er det imidlertid ikke en titel, de har erhvervet for livstid. Den skal vedligeholdes og ajourføres, forklarer Hans Erik Kristoffersen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094