23948sdkhjf

Det hitter hos bilkøberne på nettet

Mange gode råd og informationer om brug af Googles muligheder og AutoITs systemer.
Flere af de deltagende indlægsholdere på Biltorvets Årsdag fremførte, at video af salgsbiler og af autovirksomheden scorer højt hos kunderne i USA som en trend, de danske bilforretninger kan tage til sig. Eksempler kan ses på Carbuyer og Youtube. Og video er i dag let at lave på tablets eller smartphones.

Hjemmesider skal indeholde gode ratings fra kunder via Trustpilot, henvisning til sociale medier samt elektronisk bookning af prøveture.

Udgående mails bør indeholde gode rating-resultater og henvisninger til kunders testemonials.

Mail-svar inden for et minut giver salgskonvertering på 391 procent – der falder til 98 procent efter blot tre minutter, viser undersøgelser. Klager på sociale medier skal svares sobert, og gerne føres hen til direkte dialog på mail eller telefon; væk fra offentligheden.

Først på nettet

Netkunder skal vurderes individuelt som kundetyper og behandles og tiltales forskelligt på skrift ligesom i den fysiske forretning. Og af kompetente personer uden sprog- og stavefejl.

50 procent af lokale internetsøgninger på salgsbiler kommer bagefter i forretningen.

Man bør betale for at være på første søgeside på internettet og i toptre, gerne geografisk segmenteret med tilpasset budskab og lokalt islæt, eksempelvis med bynavn i teksten.

Cookies kan bruges til remarkering og få brugerne til at vende tilbage – også kendt som "Zalando-effekten", hvor tilbud forfølger internetbrugeren i en periode efter søgning eller køb på nettet. Men remarketing skal opsættes med måde, så man ikke smadrer eget brand med badwill på grund af for kraftig "stalking".

Gratis lead-analyse

Google Place er et godt sted at indtaste kontaktinfo på egen virksomhed gratis, husk at et logo drager øjnene. Google + er netværket, der fungerer godt til administrering af virksomhedsdata, billeder, video, anmeldelser, helst koblet med egen hjemmeside for optimal effekt.

Google Analytics kan benyttes gratis til at vise, hver leads kommer fra – og til at se om kunder gør, som man gerne vil have dem til, ellers kan man ændre opsætning.

Bilforhandlere bør udvide med betalt annoncering med kampagner. Klik-priser varierer fra én til fem kroner.

- I er nødt til selv at have viden inhouse om disse ting i stedet for at outsource til reklamebureauer.

Der findes mange røvere, der går efter jeres penge, så I må selv have overblik over adwords, teknik og muligheder. Google er generelt et billigt medie i forhold til avisannoncering, sagde Claus Nyboe, AutoIT, afslutningsvis.

Flere virksomheder har fået gode tal ved at bruge AutoITs CRM-system, der sikrer struktureret kundeopfølgning. Nyt i Autodesktop er måling af sælgernes performance samt en app, der kan sende sælgerne pushbeskeder om kundehenvendelser.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078