23948sdkhjf

Første step på karrierevejen

Endnu 14 har fået bevis på, at de har gennemført den branchegodkendte uddannelse som bilsælger.
- Det er et godt uddannelsesforløb. I lærer meget både noget teoretisk og praktisk, som både I og bilforhandlerne har glæde af. I får masser af erfaringsudveksling og et godt netværk under skoleopholdene, så I er oppe på beatet. Det er vigtigt i den konkurrencesituation, vi har, så det sætter vi stor pris på i autobranchen.

Sådan sagde adm. i AutoBranchen Danmark, Jens Brendstup blandt andet, da han deltog i overrækkelsen af eksamensbeviser til endnu 14, som havde gennemført uddannelsesforløbet for bilsælgere på Business College Syd i Mommark. Arrangementet fandt sted i bilhuset Aunsbjerg i Kolding onsdag den 21. maj.

Det branchegodkendte uddannelsesforløb er skræddersyet af AutoBanchen Danmark i samarbejde med Buniness College Syd Mommark. Holdet, som nu er færdigt, er det tredje, siden det første hold begyndte i 2011.

Vigtigt brancheaktiv

Uddannelsen har på flere områder nu også bevist sit værd for hele autobranchen. Jens Brændstrup kunne konstatere, at den er et vigtigt aktiv, når branchen ville tiltrække "de skarpeste knive i skuffen".

- Men det er kun første step på karrierevejen. Nu er vi klar med en overbygning, som vi har store forventninger til. Det er en bred akademiuddannelse, som forløber over to og et halvt år og med seks fag. Skoleopholdene er lagt, så det man kan passe sit daglige arbejde ved siden af, fortalte Jens Brendstrup.

Uddannelseskoordinator og underviser Johnny Nedergaard gennemgik forløbet af bilsælgeruddannelsen, inden de 14, som skulle have deres eksamensbevis én efter én blev kaldt op. Ikke som sædvanligt ved navn, men ved hjælp af Johnny Nedergaards korte karakteristik af hver enkelt, som vedkommende og andre kunne genkende. Samme med eksamensbeviset fik de også for første gang udleveret i reversnål med de tre løver, som de kender fra skolen og som også kendes fra rigsvåbnet.

Arrangementet sluttede med det obligatoriske "klassefoto", hvorefter der var almindelig hyggesnak og buffet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085