23948sdkhjf

Lakexperten tilbage i Silkeborg

DS Autolak på Brogesvej i Silkeborg er indtrådt som aktionær i Lakexperten, og dermed er endnu et værksted klar til at indgå i samarbejdet.
Der er glæde hos silkeborgensiske DS Autolak, efter at firmaet er blevet en del af kæden Lakexperten, udtrykker den ene af de tre indehavere Stig B. Sørensen.

- Vi er driftige folk og vil gerne sikre forsat udvikling af vores forretning. Lakexperten er i øjeblikket det bedste alternativ, hvis man gerne vil være med, hvor det sker og ikke ende med at stå alene tilbage, siger han.

Trekløver bag

Foruden Stig B. Sørensen tæller ejerkredsen bag Silkeborg-værkstedet også Dennis Seindal og Thomas Gisselmann. De to førstnævnte startede virksomheden tilbage 2010, mens Thomas først kom med på holdet sidste efterår.

Der er en klar arbejdsdeling mellem de tre, hvor Stig har kontakten til kunderne, Dennis er håndværkeren og har sin daglige gang i kabinen, mens Thomas blandt andet sørger for certificeringer og andre tiltag i forbindelse med procesoptimering. Således blev værkstedet da også KS2000/Iso9001 certificeret kort efter hans tiltræden.

- Vi er hovedansvarlige for de områder, hvor vi hver i sær trives bedst og dermed udnytter vi vores styrker bedst muligt, lyder det fra de tre ejere.

Mulighed for mere

I virksomhedens fire leveår har de haft en stigende vækstkurven. En fokuseret salgsindsats og hårdt benarbejde har været vejen frem, og der er forsat mod på mere.

- Vi er langt fra færdige med at vokse og udvikle os, og derfor har vi valgt at blive en del af Lakexperten. Vi tror på, at fremtidens udfordringer angribes bedst i flok. Kæden har de seneste år sendt kraftige signaler og taget skridt i den rigtige retning, siger Stig B. Sørensen.

Og så kædechef Bo K. Søndergaard er glad:

- Jeg er sikker på, at samarbejdet – både her og nu og på længere sigt, bliver en gevinst for alle parter. Ligesom DS Autolak er Lakexperten drevet af folk, som vil hinanden og som forstår værdien i at skabe en bedre fremtid sammen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094