23948sdkhjf

Volkswagen vinder VM i rally

Volkswagen indtog 1., 2. og 3. pladsen i det australske rally og sikrede sig dermed for andet år i træk verdensmesterskabet i rally, WRC.
Volkswagen Motorsport tog i 2013 hul på en ny epoke, da de stillede op i WRC-rallyserien med et komplet fabriksteam, der kørte med tre styk Polo R WRC rallybiler. Teamet var godt forberedt og kørte allerede i debutsæsonen verdensmesterskabet hjem til Wolfsburg.

I 2014 skulle titlen så forsvares, hvilket blev gjort på fornemste vis, da Sebastian Ogier/Julien Ingrassia og Jari-Matti Latvala/Miikka Anttila med en dobbeltsejr, og den niende sejr i år, sikrede verdensmesterskabet allerede efter blot 10 ud af sæsonens 13 løb. Med tre løb tilbage i 2014-sæsonen kan Volkswagen ikke længere fortrænges fra førstepladsen i hverken kørernes eller mærkernes pointstilling.

Mens verdensmesterskabet for mærker blev fejret med champagne i Australien, er mesterskabet for kørere og co-pilots stadigvæk åbent. En ting er dog helt sikkert - den næste verdensmester bliver en Volkswagen-kører. Spørgsmålet er blot, om det bliver Sebastian Ogier eller Jari-Matti Latvala. Ogier fører og har de bedste chancer for at genvinde titlen, og den tredje Volkswagen kører, Andreas Mikkelsen, ligger på nuværende tidspunkt på tredjepladsen i kørernes mesterskab. Alt tegner til, at Volkswagen Motorsport afslutter 2014 sæsonen med et drømmeresultat.

Volkswagen Motorsport har indtil videre vundet 9 ud af de 10 kørte løb i sæsonen henholdsvis i Monte Carlo, Sverige, Mexico, Portugal, Argentina, Italien, Polen, Finland og Australien. Siden Polo R WRC startede i WRC-serien i januar 2013, er det blevet til 19 sejre i de foreløbig 36 løb, og de har været hurtigst i 297 ud af 428 hastighedsprøver.

Med 12 sejre i træk har VW desuden rekorden for den længste sejrsstime i WRC-seriens historie.

Den 315 hk stærke og firehjulstrukne Polo R WRC har gennem 36 løb kørt 21.616 kilometer hastighedsprøver, hvilket svarer til næsten halvvejs rundt om jordkloden – og det for fuld gas, naturligvis.

Det er 25 år siden, at et bilmærke, efter blot 10 løb, eller tre fjerdedele af sæsonen, sidst kørte mesterskabet hjem så tidligt på sæsonen. De resterende løb i WRC-kalenderen er henholdsvis det franske rally 3.-5. oktober, det spanske rally (23.-26. oktober og det britiske rally (13.-16. november.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079