23948sdkhjf

Fokus på bil-sikkerhed

Sikkerheden har højeste prioritet ved køb af nye biler hos danskerne.
Danskerne vil have høj sikkerhed og lave driftsomkostninger, når de køber bil. På trods af at danskerne selv vurderer, at de er miljøbevidste, er miljøet ikke det primære, når de vælger ny bil. Det viser en undersøgelse foretaget af Epinion for AutoBranchen Danmark.

To tredjedele af danskerne mener, at sikkerheden er meget vigtig for deres køb af nye biler. Det viser en befolkningsundersøgelsen foretaget af Epinion på vegne af AutoBranchen Danmark. Undersøgelsen viser samtidig, at design og miljø har en mindre betydning for valget af en ny bil.

- Undersøgelsen viser tydeligt, at man kan få sikrere biler på vejene, hvis staten i højere grad belønnede moderne sikkerhedsudstyr gennem fradrag i registreringsafgift, siger adm. direktør i AutoBranchen Danmark Jens Brendstrup og fortsætter:

- Jeg tror, at vi i Danmark er det land, hvor design betyder mindst, når det gælder valget af biler. Vi er meget mere prisbevidste, og det er i sidste ende vores pengepung, der bestemmer hvilken bil, vi køber.

Københavnerne er mere miljøbeviste

En nærmere undersøgelse af svarene viser, at københavnerne prioriterer miljøet væsentlig højere sammenlignet med resten af befolkningen, hvor 43 procent af københavnerne har svaret, at miljøet er meget vigtigt, når de skal købe en bil. Til sammenligning vurderer kun 26 procent af resten af befolkningen, at miljøet er meget vigtigt for deres valg af bil.

- Hvis politikerne vil motivere danskerne til at vægte miljøet højere, skal man væk fra den værdibaserede afgift. På den langbane skal road pricing indføres, så man beskatter brugen og ikke købet af bilen, udtaler Jens Brendstrup.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078