23948sdkhjf

Danmarks syvende tankstation til gasbiler

Hovedstadsområdet får i morgen onsdag sin tredje tankstation til gasbiler. Den første tankstation til gasbiler blev bygget på Amager, og i sidste uge kom den anden gastankstation, nemlig i Gladsaxe. Onsdag den 25. juni kl. 14-15.30 indvies den tredje tankstation til gasbiler i Frederikssund.
Onsdag den 25. juni kl. 14 indvies en tankstation til gasbiler i Frederikssund, nemlig i Pederholmsparken, 3600 Frederikssund.

Stationen er Danmarks syvende gastankstation og den kun tredje af sin slags i hovedstadsområdet. De øvrige seks stationer ligger i henholdsvis Gladsaxe, Odense, Fredericia, Skive, Tarm og på Amager. Og senere på året åbner HMN Naturgas-koncernen, som er Danmarks største naturgasselskab, også tre tankstationer i Jylland, nemlig i Holstebro, Aalborg og Frederikshavn.

Både til skraldebiler og andre gaskøretøjer

På stationerne kan køretøjer tanke komprimeret naturgas, også kaldet CNG (Compressed Natural Gas). Ejerne af køretøjerne kan dog også via certifikater, som administreres af det statslige Energinet.dk, vælge at køre på biogas, som ikke udleder CO2. Og det gør man i Frederikssund. Samtidig udleder gasbilerne ingen sod og giver færre lugtgener end dieseldrevne busser. Gasbusserne støjer også mindre, oplyses det.

Tankstationen i Frederikssund er kommet til verden som et led i en aftale mellem HMN-Naturgas-koncernen, Frederikssund Kommune og I/S Vestforbrænding. I første omgang er tanken primært beregnet til de fire nye, støjsvage renovationsbiler på gas, som nu kører i Frederikssund. Senere skal I/S Vestforbrænding have gasbiler, som også skal bruge tankstationen. Samtidig arbejder kommunen på, at bybussen i Frederikssund overgår til gas for at samle erfaringer, inden det besluttes, om alle busserne i kommunen skal overgå til gas.

Tankstationen, der vil være døgnåben, kan dog også bruges af alle andre, som ønsker at tanke gas.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093