23948sdkhjf

Regeringen udskyder afgiftsomlægning

- Ingen aktuel plan om afgiftsforslag, lyder det fra skatteminister Morten Østergaard, der taler behovet for en afgiftsreform ned.
En reform af bilafgifterne synes længere borte, end da initiativet blev indskrevet i regeringsgrundlaget for snart tre år siden.

Danmark har allerede et system, der tilskynder til at købe energirigtige biler, og regeringen har ingen aktuel plan om at fremsætte et sådant forslag, fastslog skatteminister Morten Østergaard (R) i skatteudvalget mandag 23. juni.

Nyregistrerede danske biler udleder mindst CO2 i EU, fremhævede skatteministeren. Der er dog ikke tale om, at initiativet fjernes fra regeringsgrundlaget.

- Regeringen overvejer fortsat forskellige modeller for afgiftsomlægningers virkning for klima og miljø, bilenernes økonomi osv. Vi analyserer videre og har ikke en aktuel tidsramme for at fremlægge en eventuel reform, sagde Morten Østergaard efter at have oplistet alle besværlighederne.

Fradrag for nye former for sikkerhedsudstyr inddrages, når man kommer så langt, bekræftede han.

Begrebet 'afgiftsneutral'

Der er mindst tre udlægninger af betingelsen om en provenuneutral omlægning.

Skatteordfører Lisbeth Bech Poulsen (SF) mener, at udgangspunktet må være de forholdsvis høje afgiftsindtægter i 2011, så staten genvinder tabte bilafgifter.

Andre tager et her-og-nu udgangspunkt i 2014, eller hvornår en reform måtte blive gennemført. Det kunne være Morten Østergaard, for han vil ikke betale for reformen: - Vi vil ikke have penge op af lommen, som han udtrykte det.

Skatteordfører Torsten Schack Pedersen (V) har kig på 2020, som byder på det laveste afgiftsniveau. Regeringsøkonomerne har nemlig skåret en fjerdedel af den forventede købsafgift ned til 0,9 procent af bruttonationalproduktet i 2020.

Se skatteudvalgets debat på web-tv

Det offentlige møde i skatteudvalget 23. juni om bilafgifter og det efterfølgende ditto om retssikkerhed på skatteområdet kan ses på Folketingets web-tv: http://www.ft.dk/webtv/video/20131/sau/t.... Den samlede længde er halvanden time.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093