23948sdkhjf

Kontrakt med spanske superbikere

Den forsvarende danske Superbike Mester, Michael Møller Pedersen fra TMP Racing Sport, skal i 2014 køre det Spanske Mesterskab, CEV, i Superbike klassen på Aprilia RSV4. CEV rangerer som en af verdens stærkeste internationale serier og er storleverandør af kørere til Moto GP klasserne.

Ovenpå en vellykket 2013 sæson er Michael Møller Pedersen udtaget til DMU’s talent- og eliteprogram, som omfatter en mentorordning. Derfor tilknyttes i 2014 den erfarne Superbike kører Rene Prang som personlig træner.

Der er indgået kontrakt med spanske H43 Hernandez Team Nobby, der er et at de førende teams i klasserne Moto3 samt Moto2. Udover at dele pitbox med teamet får Michael Møller Pedersen en fast mekaniker, som blandt andet har været mekaniker for Alex Marquez og adskillige andre topkørere i VM sammenhæng. Derudover tilknyttes en datatekniker til analyse af affjedring med mere. Teamet sørger også for al håndtering af udstyret både mellem løbene samt til og fra banerne.

Sæsonen strækker sig over syv afdelinger med i alt 10 løb, samt et omfattende testprogram. Michael Møller Pedersens mål er at opnå top-10 placering.

TMP, der i Danmark sælger scootere og motorcykler fra italienske Piaggio Group, vil bruge aktiviteten i sin markedsføringsstrategi.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078