Det overordnede tema for møderne vil være produktivitet og de services og redskaber, DI og Bilbranchen stiller til rådighed i den forbindelse. Man kan blandt andet høre om mulighederne for varierende ugentlig arbejdstid, produktivitetsfremmende lønsystemer og redskaber til at nedbringe sygefraværet.
Alle tre møder indledes desuden af direktør Thomas Møller Sørensen, der vil berette om Bilbranchens politiske arbejde samt nye medlemsservices. Her kan man blandt andet høre om status på L94, nyt tilbud om bilforsikring, samarbejde med Teknologisk Institut samt kampagne, der skal tiltrække talentfulde unge til branchen.
Møderne holdes som korte to-timers seancer:
- Den 1. april kl. 8-10 Brdr. Hosbond A/S, Skjernvej 4A, 9220 Aalborg Ø.
- Den 2. april kl. 8-10 Autohuset Vestergaard A/S, Trianglen 4, 6000 Kolding.
- Den 3. april kl. 8-10 Andersen Biler A/S, Rovsingsgade 78, 2200 København N.