23948sdkhjf

Ajour med den danske autobranche

DANSKERNE KØBTE MERE end 42.000 brugte biler i januar, skriver Ritzau. Den mest efterspurgte brugte bil var ifølge Autouncle.dk en sort hatchback fra 2004 med benzinmotor. Den mest solgte bil på brugtmarkedet i den første måned af 2014 var Peugeot 307 efterfulgt af det franske mærkes model 206, VW Polo årgang 95-99, Peugeot 406 og VW Passat årgang 2005-10.

SPILDEVANDSSLAM OG OVERSKYDENDE vindmøllestrøm bliver nu til grøn gas, som kan anvendes til transport. På Renseanlæg Avedøre laver Electrochaea nu et 1 MW elektrolyseanlæg, hvor strøm fra vindkraft og vand omdannes til brint. Brint anvendes til opgradering af biogas, inden det sendes ud i naturgasnettet. Elektrolyseanlægget kommer fra firmaet Hydrogenics, og driften vil blive budt ind i markedet for balancering i elsystemet af NEAS Energy. Projektet "Power-to-Gas BioCat2" har fået 27,6 millioner kroner fra forskningspuljen ForskEL Den opgraderede metan leveres til det lokale HMN gasnet og handles af HMN Gashandel på almindelige vilkår.

HOS NISSANT NORDISKE region, der består af Danmark, Sverige, Norge, Findland og de baltiske lande, er den samlede markedsandel øget i løbet af kalenderåret 2013. Totalt ligger den nu på godt fire procent. -Vi bestræber os på at skabe vedvarende og holdbar vækst. Og specielt vil jeg fremhæve Norge med den fantastiske salgindsats af elbilen Leaf samt ikke mindst den store fremgang i markedsandel, der er opnået i Danmark, udtaler chefen for Nissan Nordic Europe, Jacek Gorski. I Danmark har Nissan haft en markant fremgang på hele 32 procents stigning fra en markedsandel i 2012 på 2,9 til nu 3,6 procent ved udgangen af 2013.

DAIMLER KONCERNEN, der ejer Mercedes-Benz, har offentliggjort et rekordregnskab, der viste det højeste overskud efter skat nogensinde. Også i Danmark går det godt for Mercedes-Benz, som for fjerde år i træk har leveret høje vækstrater. Siden virksomheden den 1. januar 2010 indførte en ny prispolitik, med den klare målsætning om at opnå en større repræsentation på det danske marked, har Mercedes-Benz Danmark øget salget af personbiler på hvide og gule plader med 65 procent. I 2013 solgte Mercedes-Benz 4712 personbiler i Danmark, hvilket er 25 procent flere end i 2012. Særligt den nye A-Klasse har fået en flot modtagelse på det danske marked, og samtidig fastholder C-Klassen sin position på markedet – ikke mindst som en eftertragtet firmabil, oplyser dansk pr-chef, Lars van het Erve.

FOR TREDJE GANG vil Trafiksikkerhedsmessen blive afholdt, når Lokomotivværkstedet på Amager den 10. april lægger lokaler til. Det er Danmarks største fagmesse for trafiksikkerhed, og her udstilles løsninger og produkter, der alle på forskellig vis bidrager til at øge sikkerheden på de danske vejen. Hele programmet for dagen er endnu ikke fastlagt, men indtil videre er der indgået aftaler med Teknik- og Miljøborgmester i Københavns Kommune, Morten Kabell, Minister for Transport, Pia Olsen Dyhr og Søren Bülow, Sekretariatschef i Dansk Vejforening om, at de vil holde taler på messen. Derudover vil der blive flere seminarer, som det vil være muligt at opleve.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078