23948sdkhjf

Mikrobiler og ringe Kina-lifte

MANGE I AUTOBRANCHEN undrer sig over, hvorfor så stor en del af befolkningen vil lade sig nøjes med at transportere rundt i små blikdåser – mikrobilerne – der yder forholdsvis ringe sikkerhed, og som slides hurtigere end større og mere gedigne biler. Årsagen er prisen. Danskerne er på mystisk vis stadig i "spare-mode" og har fundet ud af, at det går an at køre fra punkt A til B i en mikrobil til kun 60-70.000 kroner.

TRODS BILFORHANDLERNES OG værkstedernes undren finder nøjagtig samme tendens sted i autobranchen, når det handler om at købe lifte. Værkstederne vil spare penge, og derfor kan lift-leverandørerne melde om, at markedet er præget af større salg af de prisbillige såkaldte Kina-lifte, som ofte er i skrabet udførelse og kvalitet. Indmaden slides hurtigt, og hydraulikken bliver utæt. Dermed forsvinder gevinsten ved at købe billigt ind, og måske desværre også sikkerheden.

VI HAR HER PÅ fagbladet med jævne mellemrum taget emnet omkring liftes kvalitet op. Selvfølgelig skal der være overskud på såvel bundlinje som lysten til at investere rigtig og godt, før det gode værktøj og maskineri finder vej til værkstedet. Men prøv at alliere jer med seriøse leverandører, der ikke prakker jer billigt isenkram på ærmet. I fortjener at stå med godt værktøj og sikre lifte, der kan holde en halv menneskealder. Og som ikke ville falde for en reparationsgrænse, hvis en sådan blev indført på havareret værkstedsudstyr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079