23948sdkhjf

Hurtigere varme i kabinen

Med nyheden Hydronic 2 Comfort satser Eberspächer på at opvarme kabinen hurtigere end selve motoren til fordel for de mange korte bilture.
Tyske Eberspächer løfter sløret for en helt ny generation af udstyr: Hydronic 2 Comfort, som smelter is og sne på ruderne betydeligt hurtigere og varmer kabinen til en behagelig temperatur med en ligeså betydelig reduktion i brændstofforbruget. Som et resultat er forvarmer-funktionen også for første gang fuldt i funktion på de korte ture.

Over halvdelen af alle bilpendlere har allerede nået deres destination på mindre end 30 minutter. Men uden en garage er den korte distance hurtigt forvandlet til en ulempe: Isdækkede vinduer skal skrabes hver morgen, ligesom chauffører i fugtige køretøjer har ringere udsyn.

Indtil nu har en forvarmer krævet cirka 30 minutter til at afrime forruden - alt for længe for den typiske kort-distance-kører. Det skyldes tommelfingerreglen om, at varme-tid er lig køretid. Denne situation afhjælpes nu med Hydronic 2 Comfort: Ved udetemperaturer på mellem 0 og minus 7 grader Celsius, er 10-20 minutters forvarmning tilstrækkeligt for en gennemsnitlig personbil (op til 1,9 liter) i stedet for den halve time tidligere. Det betyder, at kortere ture af blot nogle få kilometer er tilstrækkelige til fuldt ud at genoplade batteriet - en god nyhed for de fleste pendlere, mener Eberspächer.

- Vores produktoffensiv gavner også forhandlere og værksteder, da det åbner op for nye kundegrupper til forvarmerproduktet, udtaler Dr. Klaus Beetz, øverste direktør for Eberspächer Climate Control Systems.

En anden fordel er den forbedrede fleksibilitet. Dem, der har en tendens til at bruge deres bil spontant, behøver ikke længere at betjene forvarmeren, længe før de kan køre.

Præsentationen fandt sted forleden, da Eberspächer den 27. september havde indbudt den europæiske motorpresse til workshop under titlen "Thermal management redefined" i Stuttgart.

- Eberspächer er i økonomisk god stand trods stagnationen i Vesteuropa, fordi vi vokser i Østeuropa og Østen, sagde Beetz ved åbningen af presse-arrangementet og pegede på fire væsentlige trends: Øget fokus på komfort og design, nye markeder - ikke mindst Rusland - samt fokus på telematics og web-baserede løsninger.

Offensiv

Med en omfattende offensiv inden for produkt, teknologi og service positionerer Eberspächer sig som en full-servicepartner for eftermontering af teknologi til varme- og klimaanlæg. Den strategiske omlægning indeholder ikke kun en række produktnyheder til motorvarmere, klimaanlæg og betjeningselementer, men har også et klart fokus på behovene hos forhandlere, værksteder og slutbrugere, forsikrer selskabet.

- Formålet med vores eftermarkedsoffensiv er klart defineret: Vi ønsker at imødekomme de voksende behov hos slutkunder for komfort, design og følelser samt kravene hos forhandlere af skræddersyede produkt- og servicepakker, for ikke at nævne den stigende efterspørgsel på nye markeder, forklarer Klaus Beetz.

Han tilføjer, at Eberspächer ikke længere vil nøjes med at operere blot som en leverandør af produkter.

- Ved at sætte strategisk fokus på eftermarkedets krav ønsker vi at omdefinere begrebet klimakomfort, siger han.

Med kraftfulde AC-systemer, der bruges, hvor standardløsninger ikke er tilgængelige, har Eberspächer inkluderet nyttige tilføjelser til sit produktudbud inden for køling.

- Komplet termisk styring omfatter ikke kun de tilsvarende kølingskomponenter, men også varmere. Og på dette område sætter vores nye Hydronic 2 Comfort en ny standard, mener Beetz.

For at imødekomme den full-serviceposition som Eberspächer nu stiler efter, har selskabet reorganiseret sin service-salgsorganisation i Tyskland.

- I fremtiden vil vi se en enorm vækst i efterspørgslen efter klima-produkter på markeder som Rusland og mange tilstødende lande. Eberspächer vil møde denne udfordring frontalt med en justeret international salgsstruktur, forklarer Beetz.

I betragtning af den forventede stigning i efterspørgslen ikke kun for eftermontering af erhvervs-køretøjer, men også af personbiler, har virksomheden opdateret sit produktsortiment i disse lande og implementeret ressourcer inden for egen organisation.

Fem på én gang

Eberspächer er også klar med nyheder inden for nye betjeningselementer. Den seneste produkt-familie tilbyder et skræddersyet kontrolredskab for hver applikation - handy, meget praktisk og velegnet til både Airtronic- samt Hydronic-modeller.

Bagved den nye opdatering ligger en omfattende markedsundersøgelse.

- Denne seneste generation af betjeningselementer er Eberspächers mest omfattende udvikling af styreenheder til dato, forklarer Klaus Beetz.

De fem nye, skræddersyede EasyStart kontrolsystemer er blevet lanceret løbende på markedet.

- Vi tilbyder vores kunder det rigtige betjeningselement til ethvert formål - fra personbiler til entreprenørmaskiner og autocampere, tilføjer han.

Der er tale om EasyStart Select og EasyStart Timer, EasyStart Remote og EasyStart Remote + samt EasyStart Call - en gratis App til smartphones.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079