23948sdkhjf

Nyt teknologi-boost på elbilområdet

Milliontilskud til projekt om hurtig opladning af elbiler skal bidrage til at skabe bedre rammer for elbiler i Danmark.
Muligheden for hurtig opladning er af stor betydning, hvis der for alvor skal komme et gennembrud for elbiler i Danmark. Den hidtidige indsats i forbindelse med udviklingen af ladestandere har vist, at der er behov for opladere både ved privatboliger og i forbindelse med erhvervsmæssig og offentlig brug af elkøretøjer. Der er ikke mindst brug for hurtig opladning i de tilfælde, hvor tiden er knap.

Et nyt projekt, der løber frem mod sommeren 2014 og som er støttet med knap fem millioner kroner fra Energistyrelsens Udviklings- og demonstrationsprogram EUDP, skal udvikle en QuickCharge-ladestander til elbiler, og vel at mærke en ladestander, der kan bruges af alle. Det vil sige en såkaldt open source-løsning, hvor der kan betales med kreditkort eller via mobiltelefonen.

Det er målet, at opladningen både sker øjeblikkeligt og intelligent, så den bruger den mest økonomiske strøm på ladningstidspunktet. På den måde håber parterne bag projektet at være med til at skabe grundlag for, at elbiler kan blive det foretrukne køretøj for mange flere og ikke mindst for virksomheder og offentlige institutioner.

Projektet ledes af den sydjyske virksomhed Vikingegaarden, der også står bag det nuværende program for open source-ladestandere i Danmark – EVergreen-produktprogrammet, oplyser Lone Maj Bentsen, projektleder hos EVergreen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078