Ford er den første producent, der vinder den prestigefyldte pris to gange i træk, idet Transit Custom løb med prisen sidste år. Tre tidligere sejre bringer Ford op i den lille eksklusive skare af bilproducenter, der har vundet prisen i alt fem gange.
AnnonceJuryen, som består af 24 europæiske transport-journalister, tildelte den nye Ford Transit Connect 130 point ud af 163 mulige, og det var nok til at distancere Mercedes-Benz Sprinter (123) på en andenplads og Renault Kangoo (25) på en tredjeplads.
Annonce- Den nye Transit Connect sætter en ny standard for kompakte varevogne - og vi er inderligt stolte over at vinde denne betydelige pris igen, siger vicedirektør for produktudvikling i Ford Europa, Barb Samardzich.
AnnonceMed to gange "International Van of the Year", kan Ford notere en ekstraordinær stor pris-høst over de seneste to år. Sidste år vandt Ford Ranger "International Pickup Award 2013", og Fords 1,0 EcoBoost benzinmotor blev hædret med "International Engine of the Year" i både 2012 og 2013.
AnnonceDen nye Ford Transit Connect står klar hos landets Ford-forhandlere i løbet af november. Priserne starter ved 120.000 kroner eksklusiv moms og levering.
Annonce