23948sdkhjf

Kvalitet i skadesreparationer - eller?

Trygs store fokus på at reducere omkostningerne kan i sidste ende medføre, at hele kvalitetsarbejdet med branchen falder til jorden, så skadede biler ikke bliver repareret efter bilfabrikkernes forskrifter, advarer D.A.F. og FAI i dette indlæg.
D.A.F. og FAI har gennem længere tid haft et godt og konstruktivt samarbejde med Trygs taksatorer, når det kommer til kvaliteten i skadesarbejdet. Alle parter er enige om, at høj kvalitet er alfa og omega, når det drejer sig om skadesreparation. Der er dog langt fra enighed hos Trygs indkøbere om, at kvalitet koster.

Aktuelt holdes der genforhandlingsmøder for Trygs reparationsværksteder, og opskriften er tilsyneladende den samme som sidste år. Forhandlerne oplever, at agendaen er en (bort-)forklaring af, hvorfor forhandlerne ikke har fået tilført den reparationsvolumen, de var stillet i udsigt samt et massivt pres på forhandlerne for lavere priser og større rabatter.

Hvis det her prispres fortsætter, vil man ikke kunne reparere kvalitetsmæssigt korrekt, og så går det klart ud over kunderne. Trygs indkøbere bliver nødt til at erkende, at kvalitetsarbejde koster. Den erkendelse har de ikke i øjeblikket.

Trygs store fokus på at reducere omkostningerne kan i sidste ende medføre, at hele kvalitetsarbejdet med branchen falder til jorden, så skadede biler ikke bliver repareret efter bilfabrikkernes forskrifter.

Kvalitetsarbejdet med Trygs taksatorer bygger på at få korrekte skadesreparationer. Problemet er bare, at det er indkøbsafdelingen og ikke taksatorerne, der fastsætter afregningspriserne.

Det er som om, de forskellige afdelinger i Tryg har forskellig agenda. Det er som om, den ene hånd ikke ved, hvad den anden laver.

Michael Nørregård (FAI) og Jens Brendstrup (D.A.F.)
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094