23948sdkhjf

Mekaniker bliver ny finansordfører

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, overlader posten som finansordfører til René Christensen, der arbejdede som automekaniker i 15 år.
Kristian Thulesen Dahl har været finansordfører for Dansk Folkeparti, siden partiet blev stiftet i 1995, og René Christensen udtrykker i en pressemeddelelse sin respekt over for sin formand.

- Man kan sige, at det er et par store sko, jeg skal fylde ud, og jeg ser det som en stor og spændende udfordring. Der bliver noget at se til, men jeg føler mig godt klædt på til at løfte opgaven, siger René Christensen.

På trods af, at René Christensen mener, at han er opgaven voksen, slipper formanden ikke finanspolitikken helt.

- Nu bliver jeg også siddende i Finansudvalget, så hvis vores nye finansordfører har brug for et godt råd, så skal han nok få det, siger Kristian Thulesen Dahl i pressemeddelelsen.

René Christensen er født den 31. oktober 1970. Han er uddannet automekaniker i 1990 og har arbejdet som afdelingsleder og værkfører frem til 2005, hvor han skiftede spor og blev efterskolelærer.

Han blev valgt ind som byrådsmedlem i Guldborgsund Kommune i 2008 og kom i Folketinget den 10. januar 2008, skriver Børsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094