Den danske racerkører Tom Kristensen kørte galt under opvarmningen til Le Mans, der starter senere lørdag.
Den 45-årig motorkører skulle ifølge TV2 News ikke være kommet noget til, men hans Audi-bil blev beskadiget.
Indtil uheldet har Kristensen, der har vundet Le Mans otte gange, ellers haft en perfekt optakt til 24-timers løbet.
AnnonceDanskeren og hans to Audi-holdkammerater sikrede sig fredag pole position og starter dermed løbet forrest, når det bliver indledt klokken 15.
AnnonceDet var dog ikke Tom Kristensen, men derimod franske Loïc Duval, der allerede onsdag satte den tid, som endte med at blive den bedste i kvalifikationen.
AnnonceTeamets tredje kører er skotten Allan McNish.
Tom Kristensen er den mest vindende kører i løbets historie med sejre i 1997, 2000, 2001, 2002, 2003, 2004, 2005 og 2008.
AnnonceKvalifikationen blev en stor triumf for Audi-teamet, som indtager de tre bedste pladser ved starten lørdag eftermiddag.
/ritzau/
Annonce