23948sdkhjf

Lakgruppen vokser

Odense-firma har overtaget nj handel.
Efter 23 farverige år har Niels Thomsen valgt at sælge alle aktiviteter i nj handel.

- Det er næsten et kvart århundrede siden, jeg startede med farver og lak. Det har været en rigtig god tid i denne farverige verden, men nu vælger jeg at give bolden videre. Jeg er sikker på, at det er den rigtige beslutning, der er truffet for alle parter, siger Niels Thomsen ifølge en pressemeddelelse.

Firmaet nj handel er således per 29. april solgt til Ole Dupont, Lakgruppen A/S i Odense.

Med købet af nj handel udbygger Lakgruppen den primære kundebase, som er auto- og industrilakerere og styrker derved deres position på markedet.

- Vi er rigtigt glade for købet og ser frem til at samarbejde med nj handel’s kunder og vise dem, hvad vi kan tilbyde. Vi er så heldige, at Bjarne Lykke og Niels Teinhart (tidligere nj handel) har valgt at fortsætte som salgskonsulenter hos Lakgruppen og fortsat besøge og servicere deres hidtidige kunder, udtaler Ole Dupont.

Vokset til 25 ansatte

Det går stærkt hos Lakgruppen, der i starten af året slog sig sammen med datterselskabet Salcolor A/S (lak til overfladebehandling inden for træ- og metalindustrien). Der blev lavet en ny fælles identitet med nyt logo og ny fælles hjemmeside for at symbolisere en ny start.

- Det var vigtigt for os at signalere en ny start over for især vores tidligere Salcolor kunder, så Salcolor ikke bare blev en del af Lakgruppen, men at der var et nyt fælles udgangspunkt. Vores nye logo symboliserer kvalitet og professionalisme – to ord der er meget beskrivende for Lakgruppen, mener Ole Dupont.

Endvidere startede Flemming Brasgaard per 1. april i en nyoprettet stilling som distriktschef i industridelen. Lakgruppen startede i 2000 med otte ansatte, men har langsomt vokset sig større til nu 25 ansatte.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.142