Nye gå-hjem møder hos D.A.F. og FAI
I næste måned afholder foreningerne tre møder i Ringsted, Fredericia og Aalborg.
Her vil D.A.F. og FAI blandt andet gennemgå AutoBrachens VidenCenter, som de selv for nyligt har introduceret. Herudover er der fem overordnede emner, der eksempelvis omhandler KS2000 certificering af pladeværksteder og en gennemgang af deres nye samarbejdsaftale med All Data omkring adgang til reperationsvejledninger.
Det bliver afholdt tre møder rundt om i landet den 9.-11. september. Mandag den 9. foregår det i Ringsted, den 10. i Fredericia og det sidste møde holdes i Aalborg 11. september. Alle møderne har en varighed på tre timer, og det vil være John Milton, konsulent fra AutoBranchens VidenCenter, der vil guide mødedeltagerne igennem de forskellige emner.