Appel fra DAG: Stop sorthuggerne
Skrotningsordningen har overlevet sig selv og myndighederne svigter indsatsen mod det sorte marked.
Dansk Autogenbrugs direktør, Børge Madsen, appellerer til miljøministeren og især kommunerne om at opsøge og lukke de ulovlige ophuggere, der opererer på det sorte marked.
- Når de kommunale tilsynsmyndigheder ikke reagerer på en henvendelse fra Miljøstyrelsen, når de bliver bedt om at undersøge sagen nærmere og stoppe eventuelle ulovligheder, virker det nærmest umuligt at få standset disse aktiviteter, siger Børge Madsen.
Det sker i forbindelse med høringen over miljøministerens lovudkast om en økonomisk sanering af skrotordningen.
- Skrotningsordningen har overlevet sig selv, fastslår DAG som udgangspunkt. Det drejer sig om ordningens økonomi, præmiebeløb, administration og som sagt myndighedernes svigt over for de godkendte autoophuggere.
Bilers levetid er kortere
- Man nedsætter præmien og sætter afgiften op, fordi der ikke er flere penge i kassen, men man regner forkert. Bilernes levealder er ikke 16 år, som vi troede. De små bilers levealder er 10 år, og så kan de 96 kroner om året aldrig komme op på 1500 kroner, siger Børge Madsen.
- Justeringen af miljøbidraget vil ikke sikre, at der fortsat kan optjenes 1500 kroner per bil, der skal udbetales i skrotningsgodtgørelse. Den enkelte bils levetid skal ved en årlig indbetaling på 96 kroner være på mindst 15,62 år, før der er optjent 1500 kroner til skrotningsgodtgørelsen.
Forhøj præmien
DAG ønsker en højere skrotpræmie frem for en lavere. Miljøminister Ida Auken (SF) fremsætter et lovforslag i oktober om en sænkning fra 1750 kroner til 1500 kroner, mens DAG gerne så en forhøjelse til 2500-3000 kroner. Dette beløb giver et fornuftigt incitament til at aflevere sin bil til miljøbehandling, siger Børge Madsen.
DAG og Bilgenbrug Danmark, BGD, er i hovedtrækkene enige om holdningen til skrotpræmien og ønsket om en pantordning (se Motor-magasinet nr. 25 side 2). De to brancheforeninger har et godt samarbejde, fastslår Børge Madsen, som kalder BGD for en søsterorganisation.
Nemt at finde sortskrottere
- 120.000 biler blev miljøbehandlet i 2012, og det er jo en succes, men der står stadig herreløse biler rundt omkring. Vi er heller ikke kommet af med alle de sortskrottere, som vi kalder dem.
DAG’s seneste søgning på ’skrotbiler’ afslørede 19 virksomheder, der reklamerer med at købe skrotbiler, selv om de ikke er registreret og godkendt hos Miljøstyrelsen, oplyser Børge Madsen. Det er kun toppen af det sorte skrotmarked, som trives uden momsmyndighedsgodkendelse og certificering: - Du kan finde mange flere end de 19 virksomheder.
Herreløse biler
Selv om ordningen nu har fungeret siden 2000, er det stadig ikke lykkedes at reducere problemet med "herreløse" biler, beklager DAG.
- Forud for indførslen af producentansvaret i 2007 mente Miljøstyrelsen, at indførslen af producentansvaret ville løse problematikken med "herreløse" biler, men det skete heller ikke. Antallet af "herreløse" biler har været relativt konstant siden ordningens start og udgør cirka 1-2 procent af alle de biler, der er blevet miljøbehandlet hvert år siden 2002, siger Børge Madsen.
Brug stelnummeret
Dansk Autogenbrug støtter et forslag fra EU-Kommissionen vedrørende registrering og afregistrering. Det ville nemlig spare de godkendte ophuggere for bøvlet med hvem, der ejer bilen til sidst.
EU-forslaget handler om udveksling af tekniske oplysninger mellem medlemslandene. Det støder Skatteministeriet, at forslaget er udformet på grundlag af registeringssystemer i andre lande, hvor et køretøj registreres med samme registreringsnummer fra "vugge til grav". Det er i modsætning til det danske, hvor bilen kun er registreret i den eller de perioder, hvor det bruges.
- Det ville være meget nemmere at administrere, hvis beløbet fulgte bilens stelnummer fra den første dag, hvor den får nummerplader på, og ikke ejeren, siger Børge Madsen.
