Danmarks bedste til Kia
Fredag den 19. april afholdte Kia Import Danmark AS konkurrence for servicerådgivere ansat på Kias autoriserede værksteder og kårede Danmarks dygtigste Kia Servicerådgiver. Kenneth Jensen fra Car Special i Ishøj vandt.
Deltagerne i finalen var på forhånd udvalgt ved en teoretisk indledende runde blandt landets mere end 60 autoriserede Kia-værksteder, den indledende runde foregik på de respektive deltageres værksteder. Efter den indledende runde var det ganske klart, hvem deltagerne i finalen skulle være.
Deltagerne:
Kenneth Nielsen, Verner Krastrup Automobiler A/S - Vordingborg
Finn Jensen, Kjerulff A/S - Slagelse
Kenneth Jensen, Car Special A/S - Ishøj
Anja Brøndum, Mørch Automobiler A/S Nørre Sundby
Harly Mikkelsen, Uggerhøj A/S - Herning
Lars Schmidt, Jes P. Jessen A/S - Åbenrå
Per Hermansen, Andersen & Martini A/S - Taastrup
Peter Hansen, Burgaard-Sørensen A/S - Esbjerg
Deltagerne ankom til Fredericia tidligt om morgenen og efter en lille velkomst og introduktion om dagens forløb, gik deltagerne i gang med dagens prøvelser.
Finalen var delt op i to afdelinger, en teoretisk afdeling og en praktisk afdeling.
I den teoretiske afdeling skulle deltagerne bevise deres kunnen og viden omkring Kias politikker og procedurer til optimal håndtering af Kia-kunder, i alle situationer, ved at besvare en række vanskelige spørgsmål.
I den praktiske afdeling skulle deltagerne via rollespil demonstrere deres overblik og måde at håndtere Kia-kunder korrekt efter Kias "Family-Like Care"- og "KARiSMA"-filosofier. På trods af et stort pres udviste alle deltagere et stort overblik og en stor indsigt i Kias procedurer og filosofier.
Under den efterfølgende gallamiddag, blev vinderen af konkurrencen kåret.
Vinderen af dette års danske finale af Kias Service Advisors Skills Cup blev:
Kenneth Jensen
Car Special A/S
Industriskellet 9
2635 Ishøj
Foruden at Kenneth har modtaget præmier sponsoreret af blandt andet Dansk Anhængertræk A/S, Kia Motors Corp., Tunap, Autofin A/S, DS Scandinavia A/S, Pioneer, AS Marketing A/S, og Eurowheels A/S, skal Kenneth også på en rejse til Korea, hvor Kenneth skal repræsentere Danmark ved den verdensomspændende finale af Kia Service Advisors Skills Cup 2013.
Ved finalen i Korea skal Kenneth konkurrere mod vinderne fra en række andre lande for endeligt at kunne kåre verdens dygtigste Kia Servicerådgiver. I finalen vil deltagerne støde på en bred vifte af både praktiske og teoretiske opgaver. Foruden bedømmelse på det rent faglige plan vil deltagerne også blive bedømt på deres omgang med Kia-kunder og deres evne til at forstå og formidle Kias "Family-Like Care"- og "KARiSMA"-filosofier.
Når Kenneth nu skal til Korea, vil der naturligvis også være plads til andet end dysten. Foruden en tur til Kias store fabrik i Hwasung, skal Kenneth også en tur til Kias R&D-afdeling, hvor udviklingen af fremtidens Kia-modeller foregår. Turen vil ende med en sight seeing tur gennem Seoul.
Andenpladsen gik til:
Lars Schmidt
Jes P. Jessen A/S
Gasværksvej 34
6200 Åbenrå
Tredje pladsen gik til:
Kenneth Nielsen
Verner Krastrup Automobiler A/S
Præstegårdsvej 2
4760 Vordingborg