23948sdkhjf

Bilsalgs rekord igen-igen

Privatforbrugerne trækker personbilsalget i stort plus i januar, mens firmabilsalget giver anledning til bekymring.
Decembers fald i bilsalget var en enlig svale. Med den bedste januar måned nogensinde slog personbilsalget på ny rekord med 14.746 nye biler på vejene, og markedet voksede således med 14,5 procent i forhold til samme måned sidste år. På varebilsmarkedet var der beskeden fremgang, mens lastbilsalget dykkede markant.

- Vi har fået en flot start på 2013. De private forbrugeres ønske om at få lavere daglige transportomkostninger ved at købe ny bil er helt dominerende i markedet, og vi oplever, at efterspørgslen er endog meget kraftig, siger Bent Mikkelsen, adm. direktør hos De Danske Bilimportører.

Bilimportørerne kan imidlertid konstatere, at de private er alene om at være på storindkøb. Erhvervslistet er markant mere tilbageholdende.

- I december trak et vigende firmabilssalg totalmarkedet ned. Salget til virksomhederne ligger fortsat på et lavt niveau i januar, men den kraftige private efterspørgsel mere end opvejer det faldende firmasalg. Tendensen kan dog give anledning til bekymring, og vi vil derfor følge udviklingen i de kommende måneder, siger Bent Mikkelsen.

Varebiler i flad udvikling

Med et salg på 1741 nye varebiler i januar steg antallet med 25 biler, svarende til 1,5 procent, sammenlignet med januar 2012. Det er første gang siden oktober 2012, at der er fremgang i salget af nye varebiler.

- Selvom der reelt er tale om en flad udvikling i forhold til sidste år, så er det positivt, at salget igen vokser. Vi så hvordan varebilssalget udviklede sig negativt igennem 4. kvartal, og det er positivt, at markedet nu har rettet sig. Januarsalget er i tråd med den samlede udvikling for 2012 og passer også godt med vore forventninger til 2013, siger Bent Mikkelsen.

Lastbiler i kraftigt dyk

Indregistreringen af nye lastbiler faldt i januar med hele 38,1 procent, idet der blev indregistreret 266 nye lastbiler mod 430 i januar 2012.

- Det er et meget kraftigt dyk i et allerede presset marked. Umiddelbart ligner det et af de udsving, vi ofte ser enkelte af på lastbilsmarkedet, grundet markedets anderledes struktur og leveringstider. Men vi vil følge markedet tæt i de kommende måneder, og det er klart, at det er bekymrende, hvis der er tale om længerevarende udvikling i markedet, siger slutter Bent Mikkelsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203