Stærk tysk tilstedeværelse i Sydafrika
15 tyske virksomheder vil præsentere et bredt udsnit af produkter og services omfattende blandt andet reservedele, tilbehør og hele eftermarkedet. Blandt de 15 virksomheder finder man MWS Autochemie, Auger Autotechnik, Flösser, Bizol, CTP, Philips, Nussbaum og Stafford Technologies.
Bilparken i Sydafrika er gennemsnitligt 10,5 år gammel, og landet forventer at øge bilproduktionen til 1,2 millioner køretøjer i 2020. Det er gode vilkår, som gør det oplagt at afholde en fagmesse for produkter og services til værksteder med mere.
- Forretningen i Sydafrika går rigtig godt, og efterspørgslen efter vores produkter vokser fortsat. Vi håber, at messen vil hjælpe os med at positionere vores produkter i markedet og vil give os mulighed for at etablere forretningskontakter, siger Guido Hommel, indehaver af ClimAir South Africa, som han etablerede i 2011.
Fra Nussbaum lyder det:
- Vi har behov for nye handelspartnere i Sydafrika og håber at finde dem på denne messe - som vi gjorde så succesfuldt i Mexico ved PAACE Automechanika Mexico City, siger marketingdirektør Jürgen Maier.
Begge virksomheder er en del af den samlede tyske pavillion ved messen i Johannesburg.
Flere oplysninger på http://www.automechanikasa.co.za/