23948sdkhjf

Opel på vej med fremtidens motorer

Tre nye motorerserier med 13 nye motorer fornyer Opels motorprogram med 80 procent indtil 2016. Også gearkasserne optimeres.
Stille, stærke prototype-motorer og letgående, præcise gearkasser uden et typisk knoklet 2. gear var, hvad der ventede Motor-magasinets udsendte, der forleden var inviteteret til Opels testcenter Dudenhofen ved Frankfurt. Årsagen er, at Opel lancerer tre nye motorserier med 13 motorer i alt inden 2016, og dermed fornyer 80 procent af sit motorprogram. I samme periode introducerer Opel også en række nye gearkasser.

Første nyhed er 1,6 liters benzinmotor og en 1,6 liters dieselmotor, der lanceres sammen med anden generation fem og seks trins gearkasser. Senere i år kommer den første af en ny familie små trecylindrede benzinmotorer.

De nye motorer skal imødekomme kundernes ønsker om mere brændstofeffektive motorer med lavere CO2 udslip, og de to nye 1,6 liters motorer introduceres gradvist i det meste af Opels produktprogram. En helt ny seks trins gearkasse og en helt ny halvautomatisk manuel gearkasse (manuel transmision med automatisk gerarskifte - MTA) er også på vej i flere modeller i den nærmeste fremtid.

Ny turbo-benzinmotor

Spark Ignition Direct Injection (SIDI) er den officielle betgenelse for den nye Opel 1,6 liters benzinmotor, der kommer i to versioner: En 170 hk med 280 Nm drejningsmoment fra lave omdrejninger og fokus på lavt brændstofforbrug og smidighed fra lave omdrejninger. Kraftigste version på 200 hk og 300 Nm drejningsmoment er, med en litereffekt på 125 hk, den kraftigste motor blandt Opels konkurrenter.

Sammenlignet med den gamle 1,6 liters turbomotor er CO2 udslip og forbrug reduceret med 13 procent, og drejningsmomentet er forbedret med op til 30 procent. I versionen med 170 hk kan accelerationstiden fra 80 til 120 km/t i femte gear nu gøres 20 procent hurtigere end med den gamle motor. Det lave brændstofforbrug skyldes blandt andet, at tændrør og indsprøjtningsdyser sidder centralt i toppen af forbrændingskammeret. Motoren har hurtig speederrespons i kraft af sin turbolader med dynamisk reguleret ladetryk.

Ifølge Opel er det den eneste motor i klassen med balanceaksler, der skal sikre ekstra blød motorgang. Motoren har vægtoptimerede cylindervægge, todelt krumtaphus med støbt aluminiumsbund og mulighed for at designe motorlyd til specifikke modeller.

1,6 CDTI i aluminium

Opels ligeledes helt nykonstruerede 1,6 liters CDTI turbodieselmotor med 136 hk og 320 Nm drejningsmoment er, ifølge Opel, klasseledende på alle vigtige områder. Den får debut i Zafira Tourer, hvor den kører 25 km/l, og erstatter 1,7 CDTI motoren og de motorsvageste 2,0 CDTI varianter i de fleste af Opels modeller. Senere introduceres kraftigere versioner af motoren.

Det er Opels første dieselmotor udført i aluminium med et effektpotentiale på 85 hk pr. liter. Brændstofforbrug og CO2 emissioner er klassens laveste.

Også her har Opel ingeniørerne omfattende muligheder for "sound engineering" – tilrettelæggelse af lydbilledet fra motoren – for at mindske støj og vibrationer. Under forsøg med en Zafira Tourer har motoren vist sig at have det laveste støjniveau sammenlignet med andre biler med 1,6 liters turbodieselmotorer, hvilket testturen da også indikerede.

Med Opels BlueInjection Selective Catalytic Reduction (SCR) system eller Lean NOx Trap (LNT) technologi overholder motoren de nyeste Euro 6 emissionsstandarder, og 1,6 CDTI motoren er derfor ligeså ren som en benzinmotor.

Blandt de tekniske højdepunkter for denne motor er forbedret ydelse med closed-loop styring af forbrændingen og flere brændstofindsprøjtninger under hvert stempelslag – helt op til 10 pr. forbrændingscyklus. Det mindsker støjniveauet og øger brændstofeffektiviteten. Cylinderblok og bundkar er i aluminium og reducerer derfor vægten med 20 kilogram. Også her oplever vi hurtig speedreaktion i kraft af variabel turbogeometri fra den vandkølede turbolader, der opererer med ladetryk på op til 1,7 bar. Også lav friktion i motoren, elektronisk styret vandpumpe og oliepumpe med variabel volumen bidrager til at mindske brændstofforbruget og CO2 emissioner.

Forbedrede gearkasser

De eksisterende generationer af gearkasser har gennemgået omfattende forbedringer. Blandt andet af skiftemekanismen for at sikre letgående og præcise gearskifter. Forbedringerne vil kunne mærkes i Adam, Corsa, Meriva, Astra, Antara, Zafira Tourer og Insignia versioner med motorer, der har et drejningsmoment over 130 Nm.

Opel har udviklet en helt ny seks trins gearkasse til små og mellemklassebiler udstyret med motorer op til 235 Nm i drejningsmoment. Den er betydelig lettere end lignende gearkasser.

En ny halvautomatisk gearkasse (MTA) til Adam og Corsa med sekventiel lignende gearskifte og Start/Stop funktion samt en fem trins automatgearkasse er under udvikling og opleves ganske velfungerende som prototype.

På sigt afløses den nuværende generation af seks trins automatgearkasser af helt nye otte trins automatgearkasser. Alene springet fra seks til otte trin vil forbedre brændstofforbruget med mere end tre procent.

Opel arbejder også med dobbeltkoblingsgearkasser, men fabrikken vurderer, at teknikken er for dyr at indføre i større format.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078