23948sdkhjf

Tesla ramt af batteribrand

En metalgenstand på vejen var tilsyneladende skyld i, at en af de meget anerkendte og fremhævede Tesla elbiler forleden brød i brand syd for Seattle i staten Washington.

Bilens avancerede computersystemer advarede bilisten og bød ham at stige ud af bilen. Kort efter begyndte bilen at brænde, skriver Reuters. Det er endnu uvist, om det er batterierne, som ligger langs bunden af Tesla Model S, der begyndte at brænde. Tesla selv har ikke ønsket at kommentere hændelsen.

Bilbranden, som tilskuere optog på video og derefter lagde på internettet, har medført, at bilproducenten er sendt 6,2 procent ned på børsen efter flere måneders optur. Årsagen skyldes sandsynligvis andre brande blandt elbiler, herunder hos Tesla-rivalen Fisker Automotive, med danske Henrik Fisker som medstifter, der for nylig måtte erklære sig konkurs.

Moderne litium-batterier, som også findes i computere og mobiltelefoner med mere, er under mistanke for at kunne bryde i brand uden varsel.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085