23948sdkhjf

Til lykke til hele branchen!

SKADs fokus på reparationskvalitet har medvirket til en ny, fælles bevidsthed om betydningen af sikre karrosserireparationer og de krav, der stilles.
DET ER MED OPRIGTIG tilfredshed, vi i SKAD nu følger, hvordan skoler, organisationer og virksomheder i branchen intensiverer uddannelses- og kursusvirksomheden, når det gælder korrekt håndtering af karrosseriskader. Der er jo næsten ikke en dag, hvor karrosseriarbejde ikke bliver nævnt i pressen eller i andre sammenhæng.

Vi har i Danmark lidt under et voldsomt vidensefterslæb, der har betydet, at vi ikke har kunnet levere en sådan kvalitet i reparationsarbejdet, at vi med sikkerhed har kunnet sige, at bilejeren efter en skade er stillet bedst og sikrest muligt.

PROBLEMATIKKEN ER I KORTE træk den, at nye ståltyper, anvendt forskellige steder i det moderne bilkarrosseri, har forskellig betydning for den passive sikkerhed. Disse ståltyper, der i sig selv er resultater af avanceret forskning, kan ikke behandles ens. Visse ståltyper er påvirkelige over for varme og ændrer egenskaber, hvis der svejses i dem med CO2 eller en for lille modstandssvejser. De skal i stedet limes/nittes, MIG-puls loddes eller svejses med en kraftig modstandssvejser, der kræver sin strøm fra stikkontakten. På samme måde har det af hensyn til sikkerhedskonstruktionen fået voldsom betydning, hvor man skarrer, i det omfang det overhovedet er forsvarligt at skarre.

I EuroNCAP, og i forhold til EU reglerne 78/2009-fase2, har man yderligere øget fokus på fodgængersikkerheden. Her spiller alle ydre karrosseridele en vigtig rolle i at "give efter", når en fodgænger rammes. Avancerede tests, og dertil uddelte stjerner, sikrer, at bilens konstruktion og komponenter lever op til kravene. Så er det ganske meningsløst at montere dele, der ikke lever op til disse krav, hvilket kan føre til en væsentlig forringelse af bilens værdi.

I SKAD HAR VI TALT for, at man overalt på karrosseriværkstederne tilegner sig, og anvender, bilproducenternes reparationsforskrifter for at være på sikker grund. Så undgår man også de trættende forhandlinger med mere eller mindre vidende taksatorer, hvordan en skade skal oprettes. Hertil kommer fornødne investeringer i udstyr og værktøj - investeringer man først ser betydningen af, når man ved, hvor avanceret karrosseriarbejde er blevet.

ISÆR KVALITETSSAMARBEJDET MED Tryg Forsikring påkalder sig interesse og burde blive et forbillede for hele forsikringsbranchen. Krav om kvalitet, bygget på et antal objektive kriterier, vil helt automatisk løfte kvaliteten i hele reparationsbranchen.

Taksatorer i mange selskaber har gennem årene foreskrevet egne reparationsmetoder for at spare penge, uden at værkstederne har kunnet argumentere kvalificeret - for hvilke standarder skulle man dog holde reparationerne op imod?

I MAJ 2011 INDBØD VI taksatorchef Mogens V. Olesen fra Tryg til en dialog om skadesarbejdet på vor generalforsamling. Jeg fik dengang, og efterfølgende, lejlighed til at redegøre for moderne karrosserimaterialer og reparationsmetoder – ikke mindst på baggrund af erfaringer og viden høstet både blandt bilfabrikkerne og SKAD’s internationale organisation, AIRC.

Dialogen faldt sammen med Trygs indførelse af indkøbskonceptet NLS, og man fandt det, på baggrund af vore drøftelser, hensigtsmæssigt at indbygge kvalitetskrav i konceptet.

IKKE LÆNGE EFTER generalforsamlingen i SKAD gennemførte SKAD et kursus for Trygs taksatorer; et kursus, der ville sætte dem i stand til på langt mere kvalificeret vis at forstå skadesarbejde med udgangspunkt i fabrikkernes reparationsvejledninger. I samme forbindelse opstod tanken om at danne en kvalitetsgruppe, der skulle fastlægge rammerne for det store arbejde på skadesområdet. I lyset af de daværende fusionsplaner var det oplagt at indbyde D.A.F. og FAI til at medvirke i kvalitetsgruppen, og glædeligvis har også CAD kunne tilslutte sig gruppen senere hen.

ARBEJDET I KVALITETSGRUPPEN drejer sig om at formulere og implementere en række krav til værkstederne. Det er krav om at følge reparationsvejledninger, krav til udstyr og værktøj, anvendelse af de rigtige reservedele og forbrugsmaterialer, tilstrækkelig uddannelse mv.

SELV OM VI I SKAD nok synes, vi har en overordentlig stor andel i det fokus på kvalitet, der nu viser sig, glæder vi os over, at bevidstheden om betydningen af den nødvendige reparationskvalitet er blevet fælles eje. Dermed har vi løftet branchen og kan se vore kunder, fra forsikringsselskab til bilist, i øjnene.

VI ARBEJDER LØBENDE videre med at hente mere viden til Danmark, da udviklingen jo ikke står stille, og vores medlemmer skal have mulighed for at tælle blandt de førende karrosserismede i branchen.

Thomas Krebs

Direktør, SKAD
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.273