23948sdkhjf

FAI: Skolen er bagud

En ny struktur på autolakerernes skole i Silkeborg og samarbejde vil højne læringskvaliteten, mener autolakerernes organisation.
40 procent af medlemsvirksomhederne i Foreningen af Auto- og Industrilakerere mener, at deres lærlinge ikke lærer tilstrækkeligt på fagets eneste skole, Teknisk Skole Silkeborg, ifølge den netop offentliggjorte branchespecifikke delrapport af Håndværksrådet undersøgelse af kvaliteten af undervisningen på erhvervsskolerne. Det mener administrerende direktør i FAI, Michael Nørregård, at der er råd for.

- I autolakererfaget har vi kun én skole, Teknisk Skole Silkeborg, som vi har et rigtig godt og konstruktivt samarbejde med. Vores medlemmer er dog på visse punkter kritiske og mener, at erhvervsskolerne er bagud i forhold til, hvad der sker på værkstederne.

- Til gengæld er det positivt, at to tredjedele af medlemmerne med lærlinge ansat mener, at de faglige kvalifikationer hos underviserne på erhvervsskolen/den tekniske skole er tilfredsstillende. Vurderingen er, at lærerne er dygtige og engagerede, men at planlægningen af timerne og undervisningen ikke er tilstrækkeligt velovervejet, siger Michael Nørregaard og fortsætter:

- Det er uhyre vigtigt, at eleverne på en effektiv måde lærer det, de skal – det er en forudsætning for at få flere af vores medlemmer til at tage elever. Jeg er overbevist om, at den nye struktur på autoskolen på Teknisk Skole Silkeborg, med et meget tættere samarbejde mellem lak og karrosseri på den helt nye tekniske skole, der er på vej, samt samarbejdet mellem skolen og fusionen af DAF og FAI til AutoBracnhen Danmark, vil højne kvaliteten i vores uddannelse, mener FAI-direktøren.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062